Tag Archives: Forfatter

Ny roman

Min nye roman er meget uhyggelig.

Jeg har skrevet en horrorroman. Og ikke nok med det, jeg har også skrevet kontrakt om at få den udgivet.

Der er frygtelig lang tid, til den kommer ud. Hvis min redaktør og jeg holder os til vores produktionsplan, bliver den udgivet i efteråret 2019. Men det er stadigvæk helt vildt!

Jeg ved godt, at hver eneste gang, jeg får noget udgivet, skriver jeg, at det er helt vildt. Denne gang prøvede jeg virkelig at lade være. Men jeg kan ikke komme uden om det. For jeg synes, det er helt VILDT!

Det er en fantastisk fornemmelse at skrive en bog, sende den til et forlag og møde en redaktør, der tror på projektet. Når jeg sætter mig og skriver en roman, er det jo ikke for at blive rig eller berømt – så skulle jeg have valgt noget andet at kaste mig over. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. der dukker historier op i hovedet på mig, som kræver at blive fortalt, og det bedste i verden er , når nogen får en god oplevelse ud af at læse den historie.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde holder op med at have det på den måde. Heller ikke selvom mye roman ikke nødvendigvis vil være en god oplevelse forstået som “god” eller “behagelig”. For strengt taget håber jeg jo, Gamle venner (det er arbejdstitlen) bliver en rigtig ubehagelig oplevelse. Ellers ville det jo ikke være ordentlig horror.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Gamle venner, Skriveprocessen

Sig noget, Pjerrot

Jeg er blevet inviteret til at læse op et par forskellige steder. Invitationerne er kommet dryppende fra venlige kollegaer og arrangører i løbet af vinteren og foråret, og det er efterhånden blevet til et par stykker (inklusive et enkelt arrangement, der allerede er overstået), så jeg tænkte, det nok ikke var nogen dårlig ide at lave en liste. Hvis man skulle være interesseret i at høre mig (og en mængde andre meget dygtige(re) mennesker!) læse op, så kan man gøre det her:

I alle tre tilfælde skal jeg læse kortprosa op. Det glæder jeg mig rigtigt meget til, men jeg er også pænt spændt. Jeg synes  selv, det er udmærkede tekster, jeg skal læse. Nu håber jeg bare, publikum har det lige sådan.

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Oplæsning

Enden på begyndelsen. Måske.

Sidst på sommeren blev jeg færdig med råteksten til den krimi, jeg går og pusler med at skrive. Efter at have klappet mig selv på ryggen lagde jeg det væk et langt stykke tid og læste så hele molevitten igennem igen.

Det var en overraskende positiv oplevelse at gense historien efter at have ladet den gære i et stykke tid. Historien gav mening. Mere end jeg havde regnet med. Intrigen hang  sammen, og sproget var okay og nogelunde ensartet på trods af hvor lang tid, jeg havde brugt på skriveprocessen.

Men træerne  vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For naturligvis var der ting, der ikke fungerede. Kapitler, der skulle skrives om. Plothuller, der skulle fyldes ud og kapitler, der skulle skrives, for at dynamikken fungerede.

Så jeg satte mig til at redigere og gennemskrive. Og den proces har simpelthen været utrolig langstrakt. Da jeg læste manuskriptet igennem, printede jeg det ud og lavede mine rettelse i hånden (af en eller anden grund er det sådan, jeg fungerer bedst). Og den bunke papirer har ligget og stirret anklagende på mig på skrivebordet i evigheder. I en periode føltes det som om, den overhovedet ikke blev mindre. Måske blev den endda lidt større somme tider.

Nu er jeg næsten i mål. Jeg mangler at skrive to korte passager, der skal fungere som overgange til andre kapitler. Maksimalt ti sider.

tired

Jeg har lovet mig selv at være færdig inden jul, og måske, bare måske kan det lade sig gøre. Jeg har det som en marathonløber, der nærmer sig målstregen. Og ikke et af de der fancy marathoner. Ikke sådan noget med Berlin eller New York eller sådan noget. Et provinsmarathon. Om efteråret. I regnvejr. Tænk Galten. Eller Viby Sjælland.

Men det meste udmattende er faktisk at tænke på, at det her dårligt nok er enden på begyndelsen, for nu – næsten – at citere Winston C-funk. For når jeg nu får skrevet de omtalte ti sider, er jeg kun lige nået til betalæsningen. Nu skal jeg til at bede nogen om at læse manuskriptet igennem. Og deres nådeløse blik vil finde alskens ubehageligheder, jeg ikke selv har fundet. Og så får jeg det hele retur og skal skrive det igennem igen. Og så skal jeg læse det hele en gang til, og tage stilling det altsammen på ny. Og skulle jeg komme så langt, er der stadig én uoverskuelig udfordring foran mig. Jeg skal have bogen antaget på et forlag.

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen, Skytten

Velkommen i klubben

I begyndelsen af november fik jeg en invitation til Dansk Forfatterforenings debutantarrangement. Det gjorde jeg, fordi jeg havde udgivet Kærlighedens væsen i sommer.

Jeg er fra jylland, og som alle gode, jyske protestanter vil jeg helst ikke gøre for meget væsen af mig selv. Jeg ved godt, hvor jeg vil hen med mit forfatterarbejde. Det har jeg sådan set vidst hele tiden, men hvis nogen spurgte mig, så var jeg stadigvæk bare  en, der lige kom forbi.

Jeg regner det jo ikke, som min mormor ville sige.

IMG_0477

Noveller, digte, kortprosa – hvornår er man forfatter?

Sådan havde jeg det også, da jeg mødte op i Strandgade forleden aften. Jeg var jo bare en, der lige kom forbi. De rigtige forfattere, det var alle de andre. Johanne Bille, der afmålt og professionelt læste op fra Tænk nu hvis. eller Terje Nordberg, eller Ida Holmegaard, eller alle de andre ekstremt dygtige mennesker, der den aften var mødt for at blive budt velkommen af Forfatterforeningen.

Men undervejs i løbet af aftenen var der alligevel nogle ting, der gik op for mig. Alle vi debutanter var blevet indbudt til arrangementet, fordi vi  var en del af holdet nu. Eller, vi kunne vælge at blive en del af holdet, hvis vi ville. Vi var velkomne. For nu var vi faktisk forfattere. Medlemmer af en  profession. Den venlighed, men på samme tid også den seriøsitet, som  arrangementet signalerede, var en opvågnen for mig.

Jeg har et fast arbejde og en karriere, og sådan kommer det til at blive ved med at være, men skylder jeg ikke både mig selv og andre forfattere at tage mit andet arbejde alvorligt? Hvis jeg signalerer, at jeg ikke tager mit forfatterarbejde seriøst selv, hvordan skulle andre så kunne gøre det?

En (halvdårlig) analogi kunne være brugen af ulønnede praktikanter i kommunikationsbranchen: De laver en professionel persons arbejde, bare gratis. I realiteten lader de af ren og skær begejstring branchen tage brødet ud af munden på folk, der skulle kunne leve af det, de laver.

Hvis jeg ikke lader mig organisere som forfatter, er jeg så ikke lidt som de praktikanter? Er jeg så ikke ham eller hende, der signalerer, at det er jo bare lidt for sjov, det jeg laver, og de der forfattere, dem behøver man ikke tage seriøst? Bare lav en ny royaltymodel, Mofibo.

Er det ikke sådan, det er?

Nu har jeg i hvert fald meldt mig ind i Dansk Forfatterforening. Og når jeg så har udgivet den næste bog, så er jeg rigtig forfatter. Eller, det er jeg i hvet fald, når jeg får udgivet den næste efter den

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Uncategorized

Kærlighedens væsen – kortroman på Kandor

Omslag - kvadratisk

Forlaget Kandor har offentliggjort listen over de syv første titler i sin nye Satan-serie. Og det synes jeg er fantastisk, for min egen kortroman, Kærlighedens væsen, er nemlig en af de syv. Den er programsat til at blive den tredje titel i serien og udkomme i juni 2015.

Jeg har efterhånden drevet rundt i periferien af Kandors udgivelsesprogram i et par år. Jeg har haft noveller med i to af forlagets antologier, og  jeg ved, hvor ambitiøs forlagets linje er, og hvor god en redaktør Nikolaj Højberg er. Derfor er jeg meget stolt over at have fået min historie med i denne serie.

Det er vel egentlig lidt spøjst, at jeg har valgt at skrive en kortroman med temaet Satan, eftersom jeg personligt er demonstrativt a-religiøs. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at netop dét var noget, jeg gik og tyggede en del på, inden jeg gik i gang med at skrive. Sandheden er imidlertid, at Kærlighedens væsen var en historie, jeg ikke kunne lade være med at skrive. Jeg kan ikke lade være med at reflektere over godt og ondt. Selv uden tro som ekstra ingrediens i cocktailen er det jo universelle emner, og den slags kan man (jeg) nok ikke spekulere særligt længe på, uden at begynde at sætte dem ind i en religiøs kontekst – og vupti, sådan opstod tematikken til en historie.

Om læserne vil kunne lide Kærlighedens væsen, det må tiden vise, men jeg er sikker på, det bliver en spændende bogserie! Her er linket til listen over seriens titler i 2015, og linket til den oprindelige meddelelse om projektet.

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik