Tag Archives: Roman

Ny roman

Min nye roman er meget uhyggelig.

Jeg har skrevet en horrorroman. Og ikke nok med det, jeg har også skrevet kontrakt om at få den udgivet.

Der er frygtelig lang tid, til den kommer ud. Hvis min redaktør og jeg holder os til vores produktionsplan, bliver den udgivet i efteråret 2019. Men det er stadigvæk helt vildt!

Jeg ved godt, at hver eneste gang, jeg får noget udgivet, skriver jeg, at det er helt vildt. Denne gang prøvede jeg virkelig at lade være. Men jeg kan ikke komme uden om det. For jeg synes, det er helt VILDT!

Det er en fantastisk fornemmelse at skrive en bog, sende den til et forlag og møde en redaktør, der tror på projektet. Når jeg sætter mig og skriver en roman, er det jo ikke for at blive rig eller berømt – så skulle jeg have valgt noget andet at kaste mig over. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. der dukker historier op i hovedet på mig, som kræver at blive fortalt, og det bedste i verden er , når nogen får en god oplevelse ud af at læse den historie.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde holder op med at have det på den måde. Heller ikke selvom mye roman ikke nødvendigvis vil være en god oplevelse forstået som “god” eller “behagelig”. For strengt taget håber jeg jo, Gamle venner (det er arbejdstitlen) bliver en rigtig ubehagelig oplevelse. Ellers ville det jo ikke være ordentlig horror.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Gamle venner, Skriveprocessen

Interview på skoleogliv.dk

For nogen tid siden blev jeg interviewet ovre på skoleogliv.dk. For det første var jeg enormt stolt over, at de havde lyst til at interviewe mig, og for det andet fik jeg lov til at udbrede mig om nogle ting, der er ret vigtige for mig.

Læs interviewet her.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Enden på begyndelsen. Måske.

Sidst på sommeren blev jeg færdig med råteksten til den krimi, jeg går og pusler med at skrive. Efter at have klappet mig selv på ryggen lagde jeg det væk et langt stykke tid og læste så hele molevitten igennem igen.

Det var en overraskende positiv oplevelse at gense historien efter at have ladet den gære i et stykke tid. Historien gav mening. Mere end jeg havde regnet med. Intrigen hang  sammen, og sproget var okay og nogelunde ensartet på trods af hvor lang tid, jeg havde brugt på skriveprocessen.

Men træerne  vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For naturligvis var der ting, der ikke fungerede. Kapitler, der skulle skrives om. Plothuller, der skulle fyldes ud og kapitler, der skulle skrives, for at dynamikken fungerede.

Så jeg satte mig til at redigere og gennemskrive. Og den proces har simpelthen været utrolig langstrakt. Da jeg læste manuskriptet igennem, printede jeg det ud og lavede mine rettelse i hånden (af en eller anden grund er det sådan, jeg fungerer bedst). Og den bunke papirer har ligget og stirret anklagende på mig på skrivebordet i evigheder. I en periode føltes det som om, den overhovedet ikke blev mindre. Måske blev den endda lidt større somme tider.

Nu er jeg næsten i mål. Jeg mangler at skrive to korte passager, der skal fungere som overgange til andre kapitler. Maksimalt ti sider.

tired

Jeg har lovet mig selv at være færdig inden jul, og måske, bare måske kan det lade sig gøre. Jeg har det som en marathonløber, der nærmer sig målstregen. Og ikke et af de der fancy marathoner. Ikke sådan noget med Berlin eller New York eller sådan noget. Et provinsmarathon. Om efteråret. I regnvejr. Tænk Galten. Eller Viby Sjælland.

Men det meste udmattende er faktisk at tænke på, at det her dårligt nok er enden på begyndelsen, for nu – næsten – at citere Winston C-funk. For når jeg nu får skrevet de omtalte ti sider, er jeg kun lige nået til betalæsningen. Nu skal jeg til at bede nogen om at læse manuskriptet igennem. Og deres nådeløse blik vil finde alskens ubehageligheder, jeg ikke selv har fundet. Og så får jeg det hele retur og skal skrive det igennem igen. Og så skal jeg læse det hele en gang til, og tage stilling det altsammen på ny. Og skulle jeg komme så langt, er der stadig én uoverskuelig udfordring foran mig. Jeg skal have bogen antaget på et forlag.

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen, Skytten

Kærlighedens væsen – kortroman på Kandor

Omslag - kvadratisk

Forlaget Kandor har offentliggjort listen over de syv første titler i sin nye Satan-serie. Og det synes jeg er fantastisk, for min egen kortroman, Kærlighedens væsen, er nemlig en af de syv. Den er programsat til at blive den tredje titel i serien og udkomme i juni 2015.

Jeg har efterhånden drevet rundt i periferien af Kandors udgivelsesprogram i et par år. Jeg har haft noveller med i to af forlagets antologier, og  jeg ved, hvor ambitiøs forlagets linje er, og hvor god en redaktør Nikolaj Højberg er. Derfor er jeg meget stolt over at have fået min historie med i denne serie.

Det er vel egentlig lidt spøjst, at jeg har valgt at skrive en kortroman med temaet Satan, eftersom jeg personligt er demonstrativt a-religiøs. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at netop dét var noget, jeg gik og tyggede en del på, inden jeg gik i gang med at skrive. Sandheden er imidlertid, at Kærlighedens væsen var en historie, jeg ikke kunne lade være med at skrive. Jeg kan ikke lade være med at reflektere over godt og ondt. Selv uden tro som ekstra ingrediens i cocktailen er det jo universelle emner, og den slags kan man (jeg) nok ikke spekulere særligt længe på, uden at begynde at sætte dem ind i en religiøs kontekst – og vupti, sådan opstod tematikken til en historie.

Om læserne vil kunne lide Kærlighedens væsen, det må tiden vise, men jeg er sikker på, det bliver en spændende bogserie! Her er linket til listen over seriens titler i 2015, og linket til den oprindelige meddelelse om projektet.

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Nye udgivelser

Jeg har lige skrevet kontrakten under på min første selvstændige udgivelse. Det er en dejlig fornemmelse. Ikke noget stort, men stort nok, til at jeg naturligvis er pavestolt. Når jeg fortæller folk om det (og jeg har fortalt absolut alle om det på nuværende tidspunkt), prøver jeg være sådan lidt “det-er-ingenting-og-man-skal-jo-også-bare-være-en-sten-på-vejen-som-Piet-Hein-siger-agtig, men når jeg er alene, er jeg mere sådan: i-dag-min-første-selvstændige-fiktionsudgivelse-i-morgen-personlig-invitation-til-World-Economic-Forum-i-Davos. Kilde: http://www.weforum.org/events/world-economic-forum-annual-meeting-2015

Og så har jeg fået et nyt digt i et skandinavisk lyriktidsskrift. Og det er jeg mindst ligeså stolt af, som det med den selvstændige udgivelse. Jeg begyndte for nogen tid siden at eksperimentere med at skrive kortprosa, og det begyndte ret hurtigt at udvikle sig til decideret lyrik. Det er meget spændende at skrive, og jeg gør det jo, fordi jeg har noget at sige. På den anden side har jeg også gjort opmærksom på flere gange, at det er ting, jeg skriver uden en helt klar fornemmelse for teksternes kvalitet.

Med prosa ved jeg nogenlunde, hvad jeg laver. Det er trods alt, hvad alt for mange år på Litteraturvidenskab har gjort for mig. Men sådan har jeg det ikke med hverken lyrik eller kortprosa. Med den type tekster har jeg nærmest kun min egen mavefornemmelse at gå efter, og derfor er det enormt dejligt at opleve, at andre end jeg selv mener, de rent faktisk er gode nok til at blive publiceret.

Jeg vil ikke sige mere lige nu, men jeg vender tilbage med flere detaljer (mere pral?), når jeg har noget mere substantielt at vise frem.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik