Category Archives: Skriveprocessen

Ny roman

Min nye roman er meget uhyggelig.

Jeg har skrevet en horrorroman. Og ikke nok med det, jeg har også skrevet kontrakt om at få den udgivet.

Der er frygtelig lang tid, til den kommer ud. Hvis min redaktør og jeg holder os til vores produktionsplan, bliver den udgivet i efteråret 2019. Men det er stadigvæk helt vildt!

Jeg ved godt, at hver eneste gang, jeg får noget udgivet, skriver jeg, at det er helt vildt. Denne gang prøvede jeg virkelig at lade være. Men jeg kan ikke komme uden om det. For jeg synes, det er helt VILDT!

Det er en fantastisk fornemmelse at skrive en bog, sende den til et forlag og møde en redaktør, der tror på projektet. Når jeg sætter mig og skriver en roman, er det jo ikke for at blive rig eller berømt – så skulle jeg have valgt noget andet at kaste mig over. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. der dukker historier op i hovedet på mig, som kræver at blive fortalt, og det bedste i verden er , når nogen får en god oplevelse ud af at læse den historie.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde holder op med at have det på den måde. Heller ikke selvom mye roman ikke nødvendigvis vil være en god oplevelse forstået som “god” eller “behagelig”. For strengt taget håber jeg jo, Gamle venner (det er arbejdstitlen) bliver en rigtig ubehagelig oplevelse. Ellers ville det jo ikke være ordentlig horror.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Gamle venner, Skriveprocessen

Masser af projekter

Denne vinter har været noget af en rutschebanetur for mig rent kreativt. I november fik jeg udgivet Åbne døre, lukkede døre, hvilket nogen måske vil have opdaget. Jeg har i hvert fald nok postet om det måske én eller to gange…

At få min novellesamling ud var en kæmpe begivenhed for mig. Jeg havde arbejdet på manuskriptet i lang tid sideløbende med en mængde andre projekter, og at samle delene og føre dem frem til udgivelse parallelt med at have en familie og et fuldtidsarbejde trak store veksler på mig.

Efter Åbne døre, lukkede døre havde jeg egentlig bestemt mig til at redigere en krimi, jeg også har liggende på køl, men i en periode blev jeg simpelthen nødt til at lægge arbejdet på hylden. Ulempen ved at være deltidsforfatter er, at ens fuldtidsforpligtelser trumfer ens kreative projekter.

Jack-o-lantern

Jeg arbejder på en horrorroman.

At sætte mit kreative arbejde på pause var nødvendigt, og i virkeligheden en nem beslutning for mig at træffe. Men det har haft en interessant effekt på mig, nu hvor jeg forsigtigt er ved at stikke en tå i det, Amdi Silvestri kalder tekstoceanet, igen. Jeg har ordineret mig selv ganske lidt tid til at skrive, men der er så mange historier, der presser sig på for at blive fortalt, og krimien, som jeg egentlig lagde til side først på vinteren, har også stukket sin næse frem igen. Det er som at gå ind i en slikbutik med en million kroner under armen og så skulle vælge, hvad man helst vil købe. Jeg har materiale nok til det næste år – mindst!

I skrivende stund er jeg godt og vel en tredjedel gennem redigeringsarbejdet med krimien. Jeg har skrevet 11.000 ord på en horrorroman, som jeg tænker på nærmest konstant, og som rosinen i pølseenden har jeg fået et stykke kortprosa antaget i et tidsskrift. Det sidste vil jeg ikke sige noget om endnu, før det bliver meldt ud officielt, men to meget, meget dygtige digtere kan godt lide min tekst og har taget den med i deres meget, meget spændende tidsskrift, og det er jeg helt sindssygt stolt over!

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Skriveprocessen, Skytten

Åbne døre, lukkede døre er på gaden

I dag udkom Åbne døre, lukkede døre. Det er helt vildt!

img_0536

Åbne døre, lukkede døre og en ballon

Det er helt vildt, for det første fordi jeg bare synes, det er fantastisk. Jeg har knoklet sammen med en masse andre mennesker for at få den novellesamling ud. Og nu ligger den der, og det er en fantastisk fornemmelse af at gøre noget færdigt.

For det andet er det en ret vild fornemmelse, fordi jeg faktisk ikke var klar over, jeg var igang med at skrive en novellesamling før meget sent i processen.

Jeg har skrevet noveller i flere år nu, sideløbende med det andet halløj jeg skriver. Jeg begyndte oprindeligt med novellerne, fordi det virkede som et godt sted at starte, og fordi jeg gerne ville deltage i en stribe antologier og konkurrencer, men efter at have skrevet til konkurrencer i et stykke tid begyndte novellerne ligesom at leve deres eget liv. De begyndte at trænge sig på, uden at jeg havde nogen anledning til at skrive dem -anden, end at jeg havde lyst til at skrive dem. Og først efter at have skrevet en hel stribe af dem, gik det op for mig, at der gemte sig en tematik inde i bunken af historier.

For der er nemlig en fælles tematik i novellerne. Ikke forstået på den måde, at de er ens. Jeg håber tvært imod på, at folk, der læser novellesamlingen, vil synes, novellerne er meget forskellige. Men de kommer alle sammen det samme sted fra.

Der er et eller andet inde i mig, der interesserer sig for det allermest grundlæggende i menneskers forhold til hinanden. Det, der binder os sammen. Eller støder os fra hinanden, hvis tingene går galt. Det, der kan få os til at opføre os heltemodigt eller modbydeligt. Kærligheden, eller hadet, eller alle de utallige nuancer vores følelser for hinanden kan antage.

Det lyder meget højpandet og overspændt, men det er det faktisk ikke. Sådan som jeg tænker det, er det altsammen drevet af nysgerrighed. Mennesker er enormt spændende. Hvad gør vi, hvis vi kommer ud i bestemte situationer? Mennesker som du og jeg.

Det har jeg kommet med nogle bud på. Jeg håber på du har lyst til at læse mere.

Du kan købe bogen her.

 

1 kommentar

Filed under Alt det praktiske, Skriveprocessen

#amwriting

Det er voldsomt lang tid siden, jeg har postet nogen nyheder. Og det er sådan set ikke fordi, der ikke har været nogen nyheder – men jeg har simpelthen haft for travlt med at skrive!

UdklipJeg har gjort en novellesamling færdig. Og så har jeg sendt den ind til et forlag. Der har sagt ja tak til den. Nu har jeg fået deres redaktionelle kommentarer tilbage, og jeg er begyndt på at gå dem igennem. Det er et intensivt og koncentrationskrævende arbejde, men hold da op, det pynter.

Men det er ikke det eneste, for det samme forlag, der har sagt ja tak til min novellesamling, har også set på en roman, jeg har skrevet. Og den er de også interesserede i. Før der bliver noget ud af det, skal manuskriptet imidlertid en ordentlig tur igennem vridemaskinen. Og det bliver hårdt arbejde!

Endelig blev jeg tidligere på året hvirvlet ind i et tegneserieprojekt. Det er meget spændende, ikke mindst fordi de andre kræfter på projektet, blandt andet tegneren, ekstremt dygtige og meget erfarene – men det er også meget forpligtende. Med så stærke kræfter, som jeg arbejder sammen med, forventes der også meget af min egen indsats.

Så jo, jeg har mange ting at se til. Mange spændende ting! Jeg glæder mig til at se projekterne blive til noget.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Skriveprocessen

Enden på begyndelsen. Måske.

Sidst på sommeren blev jeg færdig med råteksten til den krimi, jeg går og pusler med at skrive. Efter at have klappet mig selv på ryggen lagde jeg det væk et langt stykke tid og læste så hele molevitten igennem igen.

Det var en overraskende positiv oplevelse at gense historien efter at have ladet den gære i et stykke tid. Historien gav mening. Mere end jeg havde regnet med. Intrigen hang  sammen, og sproget var okay og nogelunde ensartet på trods af hvor lang tid, jeg havde brugt på skriveprocessen.

Men træerne  vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For naturligvis var der ting, der ikke fungerede. Kapitler, der skulle skrives om. Plothuller, der skulle fyldes ud og kapitler, der skulle skrives, for at dynamikken fungerede.

Så jeg satte mig til at redigere og gennemskrive. Og den proces har simpelthen været utrolig langstrakt. Da jeg læste manuskriptet igennem, printede jeg det ud og lavede mine rettelse i hånden (af en eller anden grund er det sådan, jeg fungerer bedst). Og den bunke papirer har ligget og stirret anklagende på mig på skrivebordet i evigheder. I en periode føltes det som om, den overhovedet ikke blev mindre. Måske blev den endda lidt større somme tider.

Nu er jeg næsten i mål. Jeg mangler at skrive to korte passager, der skal fungere som overgange til andre kapitler. Maksimalt ti sider.

tired

Jeg har lovet mig selv at være færdig inden jul, og måske, bare måske kan det lade sig gøre. Jeg har det som en marathonløber, der nærmer sig målstregen. Og ikke et af de der fancy marathoner. Ikke sådan noget med Berlin eller New York eller sådan noget. Et provinsmarathon. Om efteråret. I regnvejr. Tænk Galten. Eller Viby Sjælland.

Men det meste udmattende er faktisk at tænke på, at det her dårligt nok er enden på begyndelsen, for nu – næsten – at citere Winston C-funk. For når jeg nu får skrevet de omtalte ti sider, er jeg kun lige nået til betalæsningen. Nu skal jeg til at bede nogen om at læse manuskriptet igennem. Og deres nådeløse blik vil finde alskens ubehageligheder, jeg ikke selv har fundet. Og så får jeg det hele retur og skal skrive det igennem igen. Og så skal jeg læse det hele en gang til, og tage stilling det altsammen på ny. Og skulle jeg komme så langt, er der stadig én uoverskuelig udfordring foran mig. Jeg skal have bogen antaget på et forlag.

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen, Skytten