Tag Archives: Bog

Ny roman

Min nye roman er meget uhyggelig.

Jeg har skrevet en horrorroman. Og ikke nok med det, jeg har også skrevet kontrakt om at få den udgivet.

Der er frygtelig lang tid, til den kommer ud. Hvis min redaktør og jeg holder os til vores produktionsplan, bliver den udgivet i efteråret 2019. Men det er stadigvæk helt vildt!

Jeg ved godt, at hver eneste gang, jeg får noget udgivet, skriver jeg, at det er helt vildt. Denne gang prøvede jeg virkelig at lade være. Men jeg kan ikke komme uden om det. For jeg synes, det er helt VILDT!

Det er en fantastisk fornemmelse at skrive en bog, sende den til et forlag og møde en redaktør, der tror på projektet. Når jeg sætter mig og skriver en roman, er det jo ikke for at blive rig eller berømt – så skulle jeg have valgt noget andet at kaste mig over. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. der dukker historier op i hovedet på mig, som kræver at blive fortalt, og det bedste i verden er , når nogen får en god oplevelse ud af at læse den historie.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde holder op med at have det på den måde. Heller ikke selvom mye roman ikke nødvendigvis vil være en god oplevelse forstået som “god” eller “behagelig”. For strengt taget håber jeg jo, Gamle venner (det er arbejdstitlen) bliver en rigtig ubehagelig oplevelse. Ellers ville det jo ikke være ordentlig horror.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Gamle venner, Skriveprocessen

Interview på skoleogliv.dk

For nogen tid siden blev jeg interviewet ovre på skoleogliv.dk. For det første var jeg enormt stolt over, at de havde lyst til at interviewe mig, og for det andet fik jeg lov til at udbrede mig om nogle ting, der er ret vigtige for mig.

Læs interviewet her.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Åbne døre, lukkede døre er på gaden

I dag udkom Åbne døre, lukkede døre. Det er helt vildt!

img_0536

Åbne døre, lukkede døre og en ballon

Det er helt vildt, for det første fordi jeg bare synes, det er fantastisk. Jeg har knoklet sammen med en masse andre mennesker for at få den novellesamling ud. Og nu ligger den der, og det er en fantastisk fornemmelse af at gøre noget færdigt.

For det andet er det en ret vild fornemmelse, fordi jeg faktisk ikke var klar over, jeg var igang med at skrive en novellesamling før meget sent i processen.

Jeg har skrevet noveller i flere år nu, sideløbende med det andet halløj jeg skriver. Jeg begyndte oprindeligt med novellerne, fordi det virkede som et godt sted at starte, og fordi jeg gerne ville deltage i en stribe antologier og konkurrencer, men efter at have skrevet til konkurrencer i et stykke tid begyndte novellerne ligesom at leve deres eget liv. De begyndte at trænge sig på, uden at jeg havde nogen anledning til at skrive dem -anden, end at jeg havde lyst til at skrive dem. Og først efter at have skrevet en hel stribe af dem, gik det op for mig, at der gemte sig en tematik inde i bunken af historier.

For der er nemlig en fælles tematik i novellerne. Ikke forstået på den måde, at de er ens. Jeg håber tvært imod på, at folk, der læser novellesamlingen, vil synes, novellerne er meget forskellige. Men de kommer alle sammen det samme sted fra.

Der er et eller andet inde i mig, der interesserer sig for det allermest grundlæggende i menneskers forhold til hinanden. Det, der binder os sammen. Eller støder os fra hinanden, hvis tingene går galt. Det, der kan få os til at opføre os heltemodigt eller modbydeligt. Kærligheden, eller hadet, eller alle de utallige nuancer vores følelser for hinanden kan antage.

Det lyder meget højpandet og overspændt, men det er det faktisk ikke. Sådan som jeg tænker det, er det altsammen drevet af nysgerrighed. Mennesker er enormt spændende. Hvad gør vi, hvis vi kommer ud i bestemte situationer? Mennesker som du og jeg.

Det har jeg kommet med nogle bud på. Jeg håber på du har lyst til at læse mere.

Du kan købe bogen her.

 

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Skriveprocessen

Åbne døre, lukkede døre

For tiden er min rutine sådan, at jeg arbejder, når jeg kører frem og tilbage i toget til mit civile job. Det er efterhånden blevet til mange timer, hvor jeg har svedt over redaktionelle kommentarer og tematiske problemstillinger. Jeg har slettet, skrevet til, rettet tilbage igen, kommenteret på kommentarer og læst og læst og læst.

Når jeg ser på billedet i det her indlæg, kommer det bag på mig, hvor hjemlig den togkupe føles. Det kunne jeg nok skrive et eller andet koket om – sådan noget med, at jeg er ham der den underlige, der altid sidder på den samme plads og mumler, eller at i toget er tiden din egen (- og der er nok af den!), men helt ærligt, så synes jeg faktisk bare, det er fedt.

img_0406

Det har været fedt at arbejde med manuskriptet til min novellesamling, det har været fedt at se teksterne blive stærkere og stærkere, efterhånden som jeg arbejdede mig igennem dem sammen med min redaktør, og det har været superduper fedt at se et projekt nærme sig målet. Jeg kan ikke sige “nå i mål” – jeg ville gerne, men jeg kan ikke. Det ville være at jinxe det. Men det er dælme tæt på.

Og den kommer i øvrigt til at hedde Åbne døre, lukkede døre, novellesamlingen, hvis nogen skulle sidde og spekulere på det.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Bog på vej

Vakse læsere vil nok have regnet ud, at jeg har en bog på vej. På Dreamlitt. Det med Dreamlitt har de ikke regnet ud, for det har jeg ikke nævnt før. Men det er på Dreamlitt, og det er jeg meget stolt af! Det er en novellesamling, og det bliver nice, og jeg kommer helt sikkert til at larme mere op om den meget snart. Blandt andet skal jeg måske optræde på bogmessen i Bella Centret, og det bliver mega nice – med et lille strejf af ekstremt grænseoverskridende. Men mest nice.

img_0398De sidste par uger er manuskriptet røget frem og tilbage mellem min redaktør og mig. Da jeg i sin tid selv arbejdede som redaktør, arbejdede man stadig med en rød pen i papirkopier (ja, så gammel er jeg), men det er selvsagt noget helt andet nu. Det væmmelige ved at rettelserne nu ligger i et dokument med track changes slået til, er, at man kan se, hvor mange kommentarer og ændringer, der er. I løbet af 50.000 ord kan det blive til virkelig mange ændringer. Virkeligt. Mange.

Men – og det burde jo ikke komme som nogen overraskelse – til gengæld har det altså også været maset værd. Da jeg oprindeligt sendte manuskriptet ind, syntes jeg , det var ret skarpt. Det var en kombination af faglig stolthed og generel selvglæde. Men nu? Det er jo knviskarpt! Dreamlitt markedsfører sig selv som Danmarks venligste forlag, og jeg giver dem helt ret i, at de altså virkelig tager deres forfattere ved hånden.

Nu glæder jeg mig bare til at se min bog komme ud!

2 kommentarer

Filed under Uncategorized