Tag Archives: Lyrik

Masser af projekter

Denne vinter har været noget af en rutschebanetur for mig rent kreativt. I november fik jeg udgivet Åbne døre, lukkede døre, hvilket nogen måske vil have opdaget. Jeg har i hvert fald nok postet om det måske én eller to gange…

At få min novellesamling ud var en kæmpe begivenhed for mig. Jeg havde arbejdet på manuskriptet i lang tid sideløbende med en mængde andre projekter, og at samle delene og føre dem frem til udgivelse parallelt med at have en familie og et fuldtidsarbejde trak store veksler på mig.

Efter Åbne døre, lukkede døre havde jeg egentlig bestemt mig til at redigere en krimi, jeg også har liggende på køl, men i en periode blev jeg simpelthen nødt til at lægge arbejdet på hylden. Ulempen ved at være deltidsforfatter er, at ens fuldtidsforpligtelser trumfer ens kreative projekter.

Jack-o-lantern

Jeg arbejder på en horrorroman.

At sætte mit kreative arbejde på pause var nødvendigt, og i virkeligheden en nem beslutning for mig at træffe. Men det har haft en interessant effekt på mig, nu hvor jeg forsigtigt er ved at stikke en tå i det, Amdi Silvestri kalder tekstoceanet, igen. Jeg har ordineret mig selv ganske lidt tid til at skrive, men der er så mange historier, der presser sig på for at blive fortalt, og krimien, som jeg egentlig lagde til side først på vinteren, har også stukket sin næse frem igen. Det er som at gå ind i en slikbutik med en million kroner under armen og så skulle vælge, hvad man helst vil købe. Jeg har materiale nok til det næste år – mindst!

I skrivende stund er jeg godt og vel en tredjedel gennem redigeringsarbejdet med krimien. Jeg har skrevet 11.000 ord på en horrorroman, som jeg tænker på nærmest konstant, og som rosinen i pølseenden har jeg fået et stykke kortprosa antaget i et tidsskrift. Det sidste vil jeg ikke sige noget om endnu, før det bliver meldt ud officielt, men to meget, meget dygtige digtere kan godt lide min tekst og har taget den med i deres meget, meget spændende tidsskrift, og det er jeg helt sindssygt stolt over!

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Skriveprocessen, Skytten

Sig noget, Pjerrot

Jeg er blevet inviteret til at læse op et par forskellige steder. Invitationerne er kommet dryppende fra venlige kollegaer og arrangører i løbet af vinteren og foråret, og det er efterhånden blevet til et par stykker (inklusive et enkelt arrangement, der allerede er overstået), så jeg tænkte, det nok ikke var nogen dårlig ide at lave en liste. Hvis man skulle være interesseret i at høre mig (og en mængde andre meget dygtige(re) mennesker!) læse op, så kan man gøre det her:

I alle tre tilfælde skal jeg læse kortprosa op. Det glæder jeg mig rigtigt meget til, men jeg er også pænt spændt. Jeg synes  selv, det er udmærkede tekster, jeg skal læse. Nu håber jeg bare, publikum har det lige sådan.

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Oplæsning

Kortprosa, kortroman, krimi

Selvom det optager mig meget at skrive, så er det ikke meget tid, jeg har at gøre det i. Jeg tænker meget på litteratur, men med et job, jeg virkelig holder af og en familie med to små børn, er det begrænset, hvor mange ord jeg kan få sat på papir i løbet af en uge.

IMG_8352Alligevel er det dejligt at konstatere, at jeg får produceret noget, og endnu mere fantastisk at jeg har held med at få antaget nogle af de ting, jeg sender ud: Om kort tid får jeg en ny tekst ud i det norske tidsskrift Lasso. De har været så søde at udgive et af mine digte før, og da de antog min seneste tekst, var jeg simpelthen nær drattet ned af stolen. Jeg er vildt stolt!

Men det er ikke det eneste, for i juli udgiver Nikolaj Højberg fra Kandor den næste installation i hans Satan-serie – og den er skrevet af mig. Det har jeg allerede nævnt før. Jeg kniber mig stadig i armen. Her er link til at læse mere om serien. Som man kan se, er jeg i virkeligt godt selskab!

Og så har jeg skrevet den krimi færdig, som jeg talte om sidste august. Ikke sådan færdig-færdig, men færdig med råteksten. Jeg satte det sidste punktum i april, og siden da har udskriften ligget i min skrivebordsskuffe, indtil jeg for nylig tog det frem og læste det igennem. Der er meget, der skal redigeres, en del der skal skrives om, og flere ekstra kapitler, der skal skrives til. Men der er faktisk kernen af en rigtig bog gemt derinde. Det bliver spændende at se, om den en dag får et hjem på et forlag!

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skytten

Nyt digt

Jeg skrev for nogen tid siden, at jeg havde fået et nyt digt i et tidsskrift, og at jeg nok skulle fortælle mere sIMG_8352enere. Tidsskriftet er det norske Lasso, #4, der kom ud i december. Lasso udgår fra universitet i Oslo, og de skulle holde nogle fremragende slipfester.

Med hensyn til selve digtet, er jeg ikke meget for at give mig af med eksegese af mine egne ting, men jeg er vældig stolt, både af digtet, og af at Lassos redaktion ville have det!

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Nye udgivelser

Jeg har lige skrevet kontrakten under på min første selvstændige udgivelse. Det er en dejlig fornemmelse. Ikke noget stort, men stort nok, til at jeg naturligvis er pavestolt. Når jeg fortæller folk om det (og jeg har fortalt absolut alle om det på nuværende tidspunkt), prøver jeg være sådan lidt “det-er-ingenting-og-man-skal-jo-også-bare-være-en-sten-på-vejen-som-Piet-Hein-siger-agtig, men når jeg er alene, er jeg mere sådan: i-dag-min-første-selvstændige-fiktionsudgivelse-i-morgen-personlig-invitation-til-World-Economic-Forum-i-Davos. Kilde: http://www.weforum.org/events/world-economic-forum-annual-meeting-2015

Og så har jeg fået et nyt digt i et skandinavisk lyriktidsskrift. Og det er jeg mindst ligeså stolt af, som det med den selvstændige udgivelse. Jeg begyndte for nogen tid siden at eksperimentere med at skrive kortprosa, og det begyndte ret hurtigt at udvikle sig til decideret lyrik. Det er meget spændende at skrive, og jeg gør det jo, fordi jeg har noget at sige. På den anden side har jeg også gjort opmærksom på flere gange, at det er ting, jeg skriver uden en helt klar fornemmelse for teksternes kvalitet.

Med prosa ved jeg nogenlunde, hvad jeg laver. Det er trods alt, hvad alt for mange år på Litteraturvidenskab har gjort for mig. Men sådan har jeg det ikke med hverken lyrik eller kortprosa. Med den type tekster har jeg nærmest kun min egen mavefornemmelse at gå efter, og derfor er det enormt dejligt at opleve, at andre end jeg selv mener, de rent faktisk er gode nok til at blive publiceret.

Jeg vil ikke sige mere lige nu, men jeg vender tilbage med flere detaljer (mere pral?), når jeg har noget mere substantielt at vise frem.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik