Category Archives: Skytten

Masser af projekter

Denne vinter har været noget af en rutschebanetur for mig rent kreativt. I november fik jeg udgivet Åbne døre, lukkede døre, hvilket nogen måske vil have opdaget. Jeg har i hvert fald nok postet om det måske én eller to gange…

At få min novellesamling ud var en kæmpe begivenhed for mig. Jeg havde arbejdet på manuskriptet i lang tid sideløbende med en mængde andre projekter, og at samle delene og føre dem frem til udgivelse parallelt med at have en familie og et fuldtidsarbejde trak store veksler på mig.

Efter Åbne døre, lukkede døre havde jeg egentlig bestemt mig til at redigere en krimi, jeg også har liggende på køl, men i en periode blev jeg simpelthen nødt til at lægge arbejdet på hylden. Ulempen ved at være deltidsforfatter er, at ens fuldtidsforpligtelser trumfer ens kreative projekter.

Jack-o-lantern

Jeg arbejder på en horrorroman.

At sætte mit kreative arbejde på pause var nødvendigt, og i virkeligheden en nem beslutning for mig at træffe. Men det har haft en interessant effekt på mig, nu hvor jeg forsigtigt er ved at stikke en tå i det, Amdi Silvestri kalder tekstoceanet, igen. Jeg har ordineret mig selv ganske lidt tid til at skrive, men der er så mange historier, der presser sig på for at blive fortalt, og krimien, som jeg egentlig lagde til side først på vinteren, har også stukket sin næse frem igen. Det er som at gå ind i en slikbutik med en million kroner under armen og så skulle vælge, hvad man helst vil købe. Jeg har materiale nok til det næste år – mindst!

I skrivende stund er jeg godt og vel en tredjedel gennem redigeringsarbejdet med krimien. Jeg har skrevet 11.000 ord på en horrorroman, som jeg tænker på nærmest konstant, og som rosinen i pølseenden har jeg fået et stykke kortprosa antaget i et tidsskrift. Det sidste vil jeg ikke sige noget om endnu, før det bliver meldt ud officielt, men to meget, meget dygtige digtere kan godt lide min tekst og har taget den med i deres meget, meget spændende tidsskrift, og det er jeg helt sindssygt stolt over!

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Skriveprocessen, Skytten

Shh! Jeg researcher!

Jeg blev færdig med et krimimanus for nogen tid siden. Og så fik jeg det betalæst. Og det betød naturligvis, at nu skal jeg skrive det igennem en gang til. Det var helt forventeligt, selvom det virker lidt overvældende. Min plan var at lægge det til side et stykke tid, mens jeg samlede kræfter. Måske ville jeg give mig selv lov til at pusle med nogle andre ting, genoplive et tidligere projekt og generelt lave nogle lidt mere uforpligtende ting i nogle uger.

Men sådan skulle det ikke gå. For jeg er nemlig blevet hvirvlet ind i et projekt, der er helt vildt. Et kæmpe eventyr. Og jeg kan næsten ikke tænke på andet. Det tager al min tid, så spændende er det.

Jeg skal skrive en tegneserie. Og tegneren? Han er en rigtig, ægte tidligere tegner fra Hanna-Barbera – det der hedder Cartoon Network Studios nu. Jeg er vildt overrasket over, jeg har fået den her mulighed, så nu er det bare med at give den gas. Og så er det jo en fantastisk mulighed for at læse mig igennem alle mine gamle Linda og Valentin-, Blueberry- og Moebius-album igen. “Hvad laver du?” “Shh! jeg researcher!”

IMG_0076

Det er den her, jeg skal læse op den 1. marts.

Og som det ikke skulle være nok, er der dumpet to ekstra appelsiner ned i min turban: For det første holder Dansk Forfatterforening et arrangement i forbindelse med Kbh Læser den 1. marts – Mænd i Dansk Forfatterforening – hvor jeg er blevet spurgt, om jeg er interesseret i at læse en novelle op. For det andet skal jeg læse op til Slagtryks oplæsning ved Lille Bogdag 16.-17- april.  At læse op er muligvis den ting, jeg ved mindre om end om at skrive tegneserier, men hey. Det er jo det, der er så vildt ved, at jeg skal prøve det!

På gensyn til Kbh Læser og Lille Bogdag!

 

 

4 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skytten

Enden på begyndelsen. Måske.

Sidst på sommeren blev jeg færdig med råteksten til den krimi, jeg går og pusler med at skrive. Efter at have klappet mig selv på ryggen lagde jeg det væk et langt stykke tid og læste så hele molevitten igennem igen.

Det var en overraskende positiv oplevelse at gense historien efter at have ladet den gære i et stykke tid. Historien gav mening. Mere end jeg havde regnet med. Intrigen hang  sammen, og sproget var okay og nogelunde ensartet på trods af hvor lang tid, jeg havde brugt på skriveprocessen.

Men træerne  vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For naturligvis var der ting, der ikke fungerede. Kapitler, der skulle skrives om. Plothuller, der skulle fyldes ud og kapitler, der skulle skrives, for at dynamikken fungerede.

Så jeg satte mig til at redigere og gennemskrive. Og den proces har simpelthen været utrolig langstrakt. Da jeg læste manuskriptet igennem, printede jeg det ud og lavede mine rettelse i hånden (af en eller anden grund er det sådan, jeg fungerer bedst). Og den bunke papirer har ligget og stirret anklagende på mig på skrivebordet i evigheder. I en periode føltes det som om, den overhovedet ikke blev mindre. Måske blev den endda lidt større somme tider.

Nu er jeg næsten i mål. Jeg mangler at skrive to korte passager, der skal fungere som overgange til andre kapitler. Maksimalt ti sider.

tired

Jeg har lovet mig selv at være færdig inden jul, og måske, bare måske kan det lade sig gøre. Jeg har det som en marathonløber, der nærmer sig målstregen. Og ikke et af de der fancy marathoner. Ikke sådan noget med Berlin eller New York eller sådan noget. Et provinsmarathon. Om efteråret. I regnvejr. Tænk Galten. Eller Viby Sjælland.

Men det meste udmattende er faktisk at tænke på, at det her dårligt nok er enden på begyndelsen, for nu – næsten – at citere Winston C-funk. For når jeg nu får skrevet de omtalte ti sider, er jeg kun lige nået til betalæsningen. Nu skal jeg til at bede nogen om at læse manuskriptet igennem. Og deres nådeløse blik vil finde alskens ubehageligheder, jeg ikke selv har fundet. Og så får jeg det hele retur og skal skrive det igennem igen. Og så skal jeg læse det hele en gang til, og tage stilling det altsammen på ny. Og skulle jeg komme så langt, er der stadig én uoverskuelig udfordring foran mig. Jeg skal have bogen antaget på et forlag.

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen, Skytten

Kortprosa, kortroman, krimi

Selvom det optager mig meget at skrive, så er det ikke meget tid, jeg har at gøre det i. Jeg tænker meget på litteratur, men med et job, jeg virkelig holder af og en familie med to små børn, er det begrænset, hvor mange ord jeg kan få sat på papir i løbet af en uge.

IMG_8352Alligevel er det dejligt at konstatere, at jeg får produceret noget, og endnu mere fantastisk at jeg har held med at få antaget nogle af de ting, jeg sender ud: Om kort tid får jeg en ny tekst ud i det norske tidsskrift Lasso. De har været så søde at udgive et af mine digte før, og da de antog min seneste tekst, var jeg simpelthen nær drattet ned af stolen. Jeg er vildt stolt!

Men det er ikke det eneste, for i juli udgiver Nikolaj Højberg fra Kandor den næste installation i hans Satan-serie – og den er skrevet af mig. Det har jeg allerede nævnt før. Jeg kniber mig stadig i armen. Her er link til at læse mere om serien. Som man kan se, er jeg i virkeligt godt selskab!

Og så har jeg skrevet den krimi færdig, som jeg talte om sidste august. Ikke sådan færdig-færdig, men færdig med råteksten. Jeg satte det sidste punktum i april, og siden da har udskriften ligget i min skrivebordsskuffe, indtil jeg for nylig tog det frem og læste det igennem. Der er meget, der skal redigeres, en del der skal skrives om, og flere ekstra kapitler, der skal skrives til. Men der er faktisk kernen af en rigtig bog gemt derinde. Det bliver spændende at se, om den en dag får et hjem på et forlag!

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skytten

Motiver og antagonismer

Det her novelleskriveri griber om sig. Jeg troede egentlig, at nu skulle jeg tilbage til Skytten, som har ligget brak i nogle måneder.

Men sådan skulle det ikke gå. For sagen er, at jeg længe har haft et motiv i baghovedet. Et rigtigt godt et, synes jeg. Problemet er bare, at det også er et rigtigt frygteligt et.

Jeg mener ikke selv, jeg er nogen mimose, men nogle ting kan alligevel godt komme for tæt på. Jeg tror, det er, når et tema eller en situation lægger sig for tæt op ad noget, jeg personligt er bange for, eller som jeg synes er for ubehageligt. Så kryber det ind under huden på mig. Slet ikke forstået sådan, at jeg tager af hovedstolen, bare at det bliver for ubehageligt.

Hovedstolen

Jeg har oplevet det en gang eller to før. Sidste gang var et kapitel i Imens det dugger, og det var en ualmindeligt opslidende oplevelse. Lidt ligesom at se Sophie’s Choice på repeat, virkelig mange gange. Der gik flere uger, inden jeg kunne tage mig sammen til at skrive det pågældende kapitel, for jeg syntes simpelthen, det var så synd for personerne. Jeg kunne næsten ikke holde ud at udsætte dem for de ting, de skulle igennem.

Og derfor har jeg holdt mig væk fra denne novelle indtil nu. Men den sidste tids rygstød har alligevel sat nogle ting igang, for måske er de slet ikke så tossede endda, de der noveller.

Det interessante er, at selv nu, hvor jeg har besluttet mig til at få den pågældende historie skrevet, kan jeg faktisk ikke få mig selv til at skrive den præcis sådan, som jeg har forestillet mig den. Jeg har ligesom lagt et metalag ind i fortællingen. Der er tale om en figur, jeg har lagt ind i historien, og som skaber fremdriften i novellen. Det er godt, fordi figuren rent faktisk faciliterer fremdriften i fortællingen, sådan helt à la Vladimir Propp, men på den anden side har jeg en mistanke om, at den også tager fokus væk fra hovedmotivet i historien.

Jeg bilder mig ind, det er altsammen blot er for at skabe dynamik i en historie, der ellers snarere ville indeholde et motiv end en antagonisme. Men jeg er bange for, det egentlig mest er fordi, jeg er en puddermås.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik, Opbygning og struktur, Skriveprocessen, Skytten