Tag Archives: Slagtryk

Lille Bogdag

Jeg læste op til Lille Bogdag i weekenden. Det var første gang, jeg prøvede det, og det var en fantastisk oplevelse. Det er fedt at se så mange af landets uafhængige forlag og tidsskrifter samlet på ét sted. Når man som jeg selv mest sidder hjemme ved skrivebordet og hakker i tasterne, kan det godt virke, som om den store Ingenting er ved at vinde, for nu at citere Den uendelige historie, men kommer man til et arrangement som Lille Bogdag, bliver man mindet om, at det langt fra er tilfældet – nærmest det stik modsatte!

IMG_0155

Hvad jeg kom hjem med fra Lille Bogdag 2016

Slagtryk havde givet mig mulighed for at læse op sammen med Eva Maria Lund Nielsen og Selina Rom Andersen, hvilket var en stor fornøjelse, og desuden var publikum stort og meget engageret. Kæmpe shout out til arrangørerne, til Slagtryk, Eva og Selina og til alle de fantastiske mennesker, der besøgte Dome of Visions i weekenden!

Udover at jeg selv fik prøvet at optræde, var weekenden også en fantastisk mulighed for at høre en masse vilde mennesker læse op. I den korte tid, jeg var der lørdag den 16. april, nåede jeg at høre både Peter H. Olesen, Bjørn Themsen, Julie Top-Nørgaard og Sigrún Gudbrandsdóttir, der optrådte i en dobbeltperformance med Jomi Massage. Plus jeg kom hjem med bøger for hundredevis af kroner.

Så kan man næsten ikke bede om mere af én lørdag eftermiddag!

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Oplæsning

Sig noget, Pjerrot

Jeg er blevet inviteret til at læse op et par forskellige steder. Invitationerne er kommet dryppende fra venlige kollegaer og arrangører i løbet af vinteren og foråret, og det er efterhånden blevet til et par stykker (inklusive et enkelt arrangement, der allerede er overstået), så jeg tænkte, det nok ikke var nogen dårlig ide at lave en liste. Hvis man skulle være interesseret i at høre mig (og en mængde andre meget dygtige(re) mennesker!) læse op, så kan man gøre det her:

I alle tre tilfælde skal jeg læse kortprosa op. Det glæder jeg mig rigtigt meget til, men jeg er også pænt spændt. Jeg synes  selv, det er udmærkede tekster, jeg skal læse. Nu håber jeg bare, publikum har det lige sådan.

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Oplæsning

TXT.VILLE, litterær festival

Jeg vil lige slå et slag for et arrangement, jeg har gået og holdt øje med et stykke tid, men som jeg frustrerende nok ikke selv kan besøge: TXT.VILLE, som finder sted på Nordatlantens Brygge weekenden den 24-26 april.

TXT.VILLE er – med arrangørernes egne ord: “[…] en nonprofit nordisk litteraturfestival baseret på de netværk, som nordiske tidsskrifter og småforlag udgør.” Festivalen er åben for alle, og grunden til at jeg oprindeligt bed mærke i den er, at to af de forlag/tidsskrifter, jeg synes er meget spændende, nemlig Slagtryk og OVBIDAT, deltager.

Læs mere her.

 

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Gensidig befrugtning

Jeg har i lang tid gået og øvet mig på at blive bedre til at skrive noveller. Det har jeg haft nogen succes med, (og det er rigtigt dejligt!) Novellen er en fortættet, sluttet form, som kræver, at jeg fokuserer på de centrale i fortællingen: Min  sprogbehandling, det grundlæggende narrativ, personernes tilfredsstillende psykologi. Og efter at have puslet med de ting et par år, var jeg egentlig nået et sted hen, hvor jeg godt kunne lide at være. Jeg havde ligesom fået grebet om, hvordan min Novelle skulle være – og så er noveller jo bare enormt sjove at skrive. Men som om min underbevidsthed fortalte mig, at nu var det tide at holde op med at stå og hoppe på stedet, meldte der sig for nogen tid siden noget andet på banen.

Jeg har altid haft et blødt sted for kortprosa. Der er et eller andet ved denne specielle kortform, som tiltaler mig. Der er noget fantastisk ved krydsfeltet mellem lyrik, prosa, aforisme og essay. Da jeg læste Vagn Remmes Vi er her ikke, som er en fantastisk bog, mindede det mig om, hvor fremragende kortprosa kan være. Jeg var meget begejstret, og da jeg ikke kunne slå hverken bogen eller formen ud af hovedet, måtte den naturlige udvikling  blive, at jeg forsøgte at skrive noget selv. Det har allerede båret frugt, hvilket jeg – det indrømmer jeg blankt – er vildt overrasket og ogå ret ydmyg over.

Men nu er jeg netop vendt tilbage til en novelle, jeg længe har villet skrive færdig. Den har levet et omtumlet liv. På et tidspunkt troede jeg, den skulle blive til en længere tekst, men da jeg havde besvær med at lægge mig fast på, hvad jeg ville med den, endte jeg med at parkere den i en filfolder, hvor den har samlet støv et stykke tid. Jeg har fået den afsluttet nu, og den er heldigvis lige som den skal være, men det har været interessant at arbejde på en novelle igen efter at have skrevet med et andet formsprog et stykke tid. Min prosa har simpelthen ændret sig – til det bedre, heldigvis. Jeg tror simpelthen, der er tale om en slags gensidig befrugtning, og det er fantastisk spændende at se, hvad der kommer ud af mine fingre, når jeg sætter mig til tastaturet for tiden. Det bliver interessant at se, hvor det alt sammen bærer hen.

Skriv en kommentar

Filed under Skriveprocessen, stilistik

Rigtig dejlig, glædelig jul

Det kan være frustrerende at være amatørforfatter. Man knokler og knokler og arbejder, når man egentlig burde sove, og udbyttet af ens anstrengelser er sjældent til at falde ned ad stolen over.

Og så er der alligevel de der øjeblikke, hvor alt ens slid pludselig bærer frugt, og det endda i så høj en grad, at man bliver helt spag i mælet.

Forleden dag fik jeg en email fra Slagtryk, tidsskrifte for digte og kortprosa om, at de ville trykke en serie af mine kortprosastykker under titlen Kartografi. I kan læse dem her: Slagtryk.

At komme i Slagtryk tog pusten godt og grundigt fra mig, men allerede dagen efter fik jeg en anden mail, som fik mig til at hoppe mindst ligeså meget rundt. Sagen er nemlig, at jeg har fået en novelle med i en ny antologi! Den er sat til at komme ud i 2014, og jeg har skrækkeligt lyst til at sige mere. Jeg har imidlertid underlagt mig selv en tavshedsklausul indtil redaktøren melder ud, at alle deltagere har fået besked om, om de er med eller ej.

Tilbage er der vist kun sammen med Lille Tim fra Et Juleeventyr at sige: “Punk’n’roll, everyone!”

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik