Tag Archives: Roman

Kærlighedens væsen – kortroman på Kandor

Omslag - kvadratisk

Forlaget Kandor har offentliggjort listen over de syv første titler i sin nye Satan-serie. Og det synes jeg er fantastisk, for min egen kortroman, Kærlighedens væsen, er nemlig en af de syv. Den er programsat til at blive den tredje titel i serien og udkomme i juni 2015.

Jeg har efterhånden drevet rundt i periferien af Kandors udgivelsesprogram i et par år. Jeg har haft noveller med i to af forlagets antologier, og  jeg ved, hvor ambitiøs forlagets linje er, og hvor god en redaktør Nikolaj Højberg er. Derfor er jeg meget stolt over at have fået min historie med i denne serie.

Det er vel egentlig lidt spøjst, at jeg har valgt at skrive en kortroman med temaet Satan, eftersom jeg personligt er demonstrativt a-religiøs. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at netop dét var noget, jeg gik og tyggede en del på, inden jeg gik i gang med at skrive. Sandheden er imidlertid, at Kærlighedens væsen var en historie, jeg ikke kunne lade være med at skrive. Jeg kan ikke lade være med at reflektere over godt og ondt. Selv uden tro som ekstra ingrediens i cocktailen er det jo universelle emner, og den slags kan man (jeg) nok ikke spekulere særligt længe på, uden at begynde at sætte dem ind i en religiøs kontekst – og vupti, sådan opstod tematikken til en historie.

Om læserne vil kunne lide Kærlighedens væsen, det må tiden vise, men jeg er sikker på, det bliver en spændende bogserie! Her er linket til listen over seriens titler i 2015, og linket til den oprindelige meddelelse om projektet.

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Nye udgivelser

Jeg har lige skrevet kontrakten under på min første selvstændige udgivelse. Det er en dejlig fornemmelse. Ikke noget stort, men stort nok, til at jeg naturligvis er pavestolt. Når jeg fortæller folk om det (og jeg har fortalt absolut alle om det på nuværende tidspunkt), prøver jeg være sådan lidt “det-er-ingenting-og-man-skal-jo-også-bare-være-en-sten-på-vejen-som-Piet-Hein-siger-agtig, men når jeg er alene, er jeg mere sådan: i-dag-min-første-selvstændige-fiktionsudgivelse-i-morgen-personlig-invitation-til-World-Economic-Forum-i-Davos. Kilde: http://www.weforum.org/events/world-economic-forum-annual-meeting-2015

Og så har jeg fået et nyt digt i et skandinavisk lyriktidsskrift. Og det er jeg mindst ligeså stolt af, som det med den selvstændige udgivelse. Jeg begyndte for nogen tid siden at eksperimentere med at skrive kortprosa, og det begyndte ret hurtigt at udvikle sig til decideret lyrik. Det er meget spændende at skrive, og jeg gør det jo, fordi jeg har noget at sige. På den anden side har jeg også gjort opmærksom på flere gange, at det er ting, jeg skriver uden en helt klar fornemmelse for teksternes kvalitet.

Med prosa ved jeg nogenlunde, hvad jeg laver. Det er trods alt, hvad alt for mange år på Litteraturvidenskab har gjort for mig. Men sådan har jeg det ikke med hverken lyrik eller kortprosa. Med den type tekster har jeg nærmest kun min egen mavefornemmelse at gå efter, og derfor er det enormt dejligt at opleve, at andre end jeg selv mener, de rent faktisk er gode nok til at blive publiceret.

Jeg vil ikke sige mere lige nu, men jeg vender tilbage med flere detaljer (mere pral?), når jeg har noget mere substantielt at vise frem.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Forfatterfrenzy, Bibelstyle

Jeg er i en situation, jeg nærmest aldrig har været i før. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Ordene vælter ud af mig for tiden. Der foregår så meget, at jeg benhårdt bliver nødt til at prioritere, hvad jeg arbejder på. Der er nemlig ikke tid til, at jeg kan nå at lave det hele.

Om det bliver godt, det jeg skriver, skulle jeg ikke kunne sige, men jeg ved, at der er vildt meget af det, så jeg må virkelig anstrenge mig for at arbejde på det, der er mest presserende. Når jeg tæller efter på fingrene, har jeg i hvert fald fire forskellige, store projekter, som allesammen ser ud til rent faktisk at kunne blive til noget en dag, og eftersom jeg knap og nap ikke har tid til at arbejde på én ting af gangen, så, ja, skal man ikke være raketfysiker for at se, at dét regnestykke går ikke op.

Jeg har tidligere skrevet om at prioritere mit arbejde. De råd, jeg gav i den post, er sådan set stadigvæk råd, jeg selv følger, men når jeg tidligere har haft brug for at tage stilling til, hvad jeg skulle arbejde på og ikke arbejde på, har mine prioriteringer været af langt mere beskedent omfang.

Det er de ikke længere.

Den øgede arbejdsmængde gør også, at min research er blevet langt mere omfattende, og også temmeligt meget mere farverig. Pt. venter jeg med spænding på, at mit lokale bibliotek får 2002-oversættelsen af de nytestamentlige apokryfer hjem, fordi jeg har brug for at kontrollere en reference i Jakobs Fortestamente.

Yep. That’s how I roll.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen

Scrivener og skriveprocessen

Jeg skrev et indlæg for nogen tid siden om Scrivener, et program jeg var begyndt at bruge i mit arbejde. Jeg var meget begejstret for det dengang, og det er jeg stadigvæk. Faktisk så meget, at jeg nu bliver nødt til at skrive en update for at bekræfte, at jeg stadigvæk er begejstret.

Årsagen til at jeg downloadede programmet var, at jeg havde kimen til et romanmanuskript liggende. Og når jeg skriver liggende, så mener jeg virkelig liggende. Jeg var nået nogle tusinder ord ind i det, og så var det steget mig over hovedet. Min måde at arbejde på, kan jeg se nu, hvor jeg i stedet for Word bruger Scrivener, passede ikke godt til et program som Word, der forudsætter, at man begynder at skrive i den ene ende af et dokument og arbejder sig kontinuerligt ligeud for så at slutte i den anden. Jeg havde svært ved at bevare overblikket over historien, og uden overblik er det svært at bevæge sig videre eller arbejde kreativt. I hvert fald for mig.

Jeg indså på et tidspunkt, at jeg blev nødt til enten at skrive manuskriptet færdigt, eller (den anden mulighed var langt mindre tillokkende) holde op med at tale om det. Så det blev altså at skrive det færdigt. Med Scrivener. Og hvilken forskel det har gjort. Historien vokser. Jeg har overblik over mit manuskript og dets struktur. Jeg har et godt greb om mine personer, deres psykologi og deres motivation, og jeg kan løbende ændre på historien i takt med at plottets interne logik ændrer sig og kræver det.

Faktisk ser det hele så lyst ud, at jeg regner med at have skrevet historien færdig i april næste år, med god tid til redigering og gemmen-det-væk og finden-det-frem-igen for at læse det med nye øjne.

Bum. Nu er det sagt. Nu kan det ikke trækkes tilbage.

2 kommentarer

Filed under Opbygning og struktur, Skriveprocessen

En digression om en ekskurs

Fornøjelserne med mit Quixote-projekt fortsætter. Da jeg fortalte om det i mit forrige indlæg, vaklede jeg mellem at følge min fornuft og lægge det på is, eller skrive videre og se, hvor det førte mig hen.

Siden da har jeg hamret ivrigt i tasterne, og da jeg forleden gjorde status, kunne jeg se, at der nok i virkeligheden var stof til et længere (langt?) manuskript (roman?) Det var en ret interessant indsigt. Det gør mig sådan set ikke noget, at det, jeg oprindeligt havde tænkt som en novelle, skulle vise sig måske at være noget andet. Mit problem består i, at jeg har skrevet en hel del på historien nu, og skal jeg til at udvide den endnu mere, er jeg ikke helt sikker på, fortællestilen egner sig til formatet længere.

Det er noget halvnørdet noget, men helt konkret er der tale om en personbundet 1. personsfortæller. Historiens fortæller kan altså kun se det, den person vitterligt kan se og forstå. Fortælleren kan ikke læse og gengive andre personers tanker eller gengive optrin, hvor han eller hun ikke selv har været tilstede. Men ikke nok med det, så er der tale om en fortæller, der er meget fremtrædende i teksten. Han fortæller meget og gengiver ekstremt lidt dialog. Og det er selvfølgelig ikke fordi, man ikke kan skrive en meget lang fortælling med kun én, meget begrænset synsvinkel (der kommer måske endda til at være tale om en upålidelig fortæller?) Litteraturhistorien er fyldt med romaner med upålidelige, personbundne førstepersonsfortællere. Dostojevskij har gjort det, og Faulkner, og hvem ved jeg. Men jeg er ved den gode Gud hverken Dostojevskijs eller Faulkner.

Så hvad gør jeg nu? Enten fortsætter jeg mit vilde ridt ud af en tangent med den fortæller, jeg nu engang har, eller også rykker jeg tilbage til start og skriver hele molevitten om med en ny fortæller.

Juryen voterer stadigvæk.

Skriv en kommentar

Filed under Direkte tale, Fortælleren