Tag Archives: Vampyr

Gensidig befrugtning

Jeg har i lang tid gået og øvet mig på at blive bedre til at skrive noveller. Det har jeg haft nogen succes med, (og det er rigtigt dejligt!) Novellen er en fortættet, sluttet form, som kræver, at jeg fokuserer på de centrale i fortællingen: Min  sprogbehandling, det grundlæggende narrativ, personernes tilfredsstillende psykologi. Og efter at have puslet med de ting et par år, var jeg egentlig nået et sted hen, hvor jeg godt kunne lide at være. Jeg havde ligesom fået grebet om, hvordan min Novelle skulle være – og så er noveller jo bare enormt sjove at skrive. Men som om min underbevidsthed fortalte mig, at nu var det tide at holde op med at stå og hoppe på stedet, meldte der sig for nogen tid siden noget andet på banen.

Jeg har altid haft et blødt sted for kortprosa. Der er et eller andet ved denne specielle kortform, som tiltaler mig. Der er noget fantastisk ved krydsfeltet mellem lyrik, prosa, aforisme og essay. Da jeg læste Vagn Remmes Vi er her ikke, som er en fantastisk bog, mindede det mig om, hvor fremragende kortprosa kan være. Jeg var meget begejstret, og da jeg ikke kunne slå hverken bogen eller formen ud af hovedet, måtte den naturlige udvikling  blive, at jeg forsøgte at skrive noget selv. Det har allerede båret frugt, hvilket jeg – det indrømmer jeg blankt – er vildt overrasket og ogå ret ydmyg over.

Men nu er jeg netop vendt tilbage til en novelle, jeg længe har villet skrive færdig. Den har levet et omtumlet liv. På et tidspunkt troede jeg, den skulle blive til en længere tekst, men da jeg havde besvær med at lægge mig fast på, hvad jeg ville med den, endte jeg med at parkere den i en filfolder, hvor den har samlet støv et stykke tid. Jeg har fået den afsluttet nu, og den er heldigvis lige som den skal være, men det har været interessant at arbejde på en novelle igen efter at have skrevet med et andet formsprog et stykke tid. Min prosa har simpelthen ændret sig – til det bedre, heldigvis. Jeg tror simpelthen, der er tale om en slags gensidig befrugtning, og det er fantastisk spændende at se, hvad der kommer ud af mine fingre, når jeg sætter mig til tastaturet for tiden. Det bliver interessant at se, hvor det alt sammen bærer hen.

Skriv en kommentar

Filed under Skriveprocessen, stilistik

Vampyr – nu med lektørudtalelse!

Kandors Vampyr-antologi har fået en lektørudtalelse, der nærmest blæste sokkerne af mig, da jeg læste den. Fattet i al korthed, bliver samlingen anbefalet. Det er ikke så stor en del af en lektørudtalelse, man må viderebringe, men det følgende citat bliver jeg alligevel nødt til at give jer :

” […] i det hele taget kan man som genrefan ikke få armene ned, når man ser på samlingens overordnede høje kvalitet […].” (Jacob Holm Krogsøe, DBC, Lektørudtalelse (13/14) 2 984 908 (V))

Rocky, United Artists, 1976

Jeg er sikker på, både antologiens redaktør, Nikolaj Højberg, og alle bidragyderne lige nu giver sig selv et velfortjent klap på skulderen.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Vampyr – anmeldelse

Kandors novelleantologi Vampyr er blevet anmeldt på Gyseren.dk. Anmelderen giver samlingen mange roser med på på vejen. De tre noveller, som oprindeligt vandt Kandors vampyrkonkurrence er også hendes favoritnoveller i samlingen, men hun er samtidig meget glad for de andre noveller i samlingen.

Læs hele anmeldelsen her.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Vampyr

VampyrSå blev det den 1. marts, og det betyder, at i dag kommer Forlaget Kandors nye novellesamling på gaden! Den hedder Vampyr, og du kan læse mere om den her.

Skynd dig, skynd dig, skynd dig ud at købe den – det bliver tænderskærende spændende (HE!). Ikke mindst fordi jeg har en novelle med i samlingen…

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Kandors vampyrantologi, udgivelsesdato!

Nu skal I kun sove 32 gange til, så kan I få fingre i Forlaget Kandors nye novelleantologi, Vampyr! Jeg fik en email fra forlaget forleden dag, som fortalte, at udgivelsesdatoen bliver den 1. marts 2013.

Og hvorfor jeg nu fortæller jer det? Jo, for det første, fordi det kommer til at blive en superspændende samling noveller; for det andet fordi, jeg selv har en novelle med i antologien! Jeg har beskrevet samlingens lineup tidligere, men interesserede læsere, der har brug for en reprise, kan klikke her.

Glæd jer, det gør jeg i hvert fald!

2 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik