Jeg har tænkt længe over, om jeg skal skrive det her indlæg. Det har absolut intet med emnet for min blog at gøre, og jeg ved ikke, om det overhovedet er på sin plads at lægge ud, men siden jeg skrev et indlæg med tagget ”kærestebrev”, har et af de mest populære søgeord på min blog været – du gættede det – kærestebrev.
Og kald mig nu bare en håbløs gammel romantiker, men mit hjerte smelter simpelthen ved tanken om, at der sidder så mange af jer derude og søger efter gode råd til, hvordan man skriver et godt kærestebrev. For det er jo det, der gør livet så fantastisk – at vi forelsker os og holder af hinanden! Jeg har selv lagt an på nogle mennesker et par gange i tidens løb – til min kone vil jeg bare sige: Tak fordi du fandt dig i mit håbløse kurmageri! – og hvis jeg kan hjælpe nogen af jer derude, når I sidder og glor på jeres mobiltastatur eller A4-ark, eller hvad I nu bruger, så har jeg i hvert fald gjort mit til at vi ikke bare skal stå på hver vores ø og råbe.
Det her bliver en engangsforestilling. Der bliver ingen repriser, og jeg fralægger mig ethvert ansvar (!) for eventuelle utilsigtede følgevirkninger af jeres breve/sms’er/røgsignaler. Så her følger mine 25 ører om, hvordan man skriver et kærestebrev.
1: Først og sidst – det er ikke brevet i sig selv, der afgør, om du har succes. Det er dig, der afgør, om du har succes – hvis han/hun kan lide den måde, du er på, så er det dig, der gør udslaget. Kan du sige det, du vil sige, ansigt til ansigt, så gør det. Men vælger du at skrive et brev, så husk at det brev siger noget om dig. Så,
2: Vær ærlig. Læg hovedet på blokken. Der er ikke nogen, der kan lide en stalker eller en galning, men hvis du ikke siger, hvad du føler, så er der jo ligesom ikke noget formål med det, du er i gang. Det betyder også, at
3: Du skal kunne stå ved det du skriver. Hvem ved, måske vil han/hun, du skriver til, grine af dig eller udlevere dig, men hvis du er smaskhamrende forelsket, så er du jo smaskhamrende forelsket. Hvis det er sådan du har det, så er der ikke noget flovt ved at indrømme det, specielt ikke, hvis du husker at
4: Bruge dine egne ord. Der er ikke noget galt med at finde inspiration andre steder, hvis du er i tvivl om, hvad det er, du vil sige. Men i sidste ende er det dine følelser, du fortæller om. Synes du, han/hun er overdejlig, så er det overdejlig, du skal skrive, ikke alt muligt andet. Synes du, han/hun er vildt smuk, så er det det, du skal skrive. Men husk på,
5: Det er den anden, det handler om, ikke dig. Hvis du er i gang med at skrive et kærestebrev, så er du sikkert helt smadret og har lyst til at fortælle en masse om, hvordan du har det. Men det handler ikke om dig. Det handler om hvor dejlig den anden er, og, at du vil have den anden til at have det ligesom dig.
6: Brevet er bare starten, ikke slutningen. Du kan ikke skrive dit brev, og så sætte dig ned og vente på, det hele kommer til dig. Inviter ham/hende, du skriver til ud – skriv det i brevet. Tal med dem. Få dem til at fortælle om sig selv. Få dem til at føle sig i centrum. Giv dem opmærksomhed, og vis dem, at du er andet end bare et brev. Og sidst men ikke mindst:
7: Held og lykke.
Aske Munk-Jørgensen 