Tag Archives: Gyseren.dk

Årets danske horrorudgivelser, featuring – mig!

Gyseren.dk har publiceret en liste over årets danske horrorudgivelser indtil videre. Den er ret sjov, af flere forskellige grunde.

For det første, fordi den er temmeligt lang – 19 titler i alt.

For det andet, fordi der udover de forlag, der altid holder fanen højt på horrorfeltet uagtet vejrlig eller folkestemning – Tellerup, Kandor og H Harksen Productions – faktisk er titler fra forlag, der ellers ikke forbindes med såkaldt genrelitteratur: Gyldendal har to titler med. Jeg er ikke specielt velorienteret på området, men det må vel alt andet lige betyde, at der er et bæredygtigt grundlag for danskskrevet gys derude. Og Arena. Da jeg så det, var jeg nærmest ved at falde ned af stolen. Vi lader den lige stå et øjeblik. Arena er med på listen. Arena, hvor Julie Sten-Knudsen er redaktør. Arena, der udgiver Antonin Artaud, Lars Norén, og toneangivende digtere som Peter-Clement Woetmann og Glenn Christian, der altså lander på Gyseren.dks liste med sin genskrivning af J.G. Ballards novellesamling. Kom så ikke og sig noget om at horror per definition er plat eller poppet.

Og for det tredje, ja for det tredje, fordi jeg også er med på listen.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Universets mørke anmeldt

http://hharksenproductions.com/Boeger/Andre-udgivelser/Universets-Moerke

H Harksen Productions

Universets mørke, som jeg har en novelle med i, er blevet anmeldt inde på Gyseren.dk, og det er jo dejligt – specielt fordi anmelderen rigtigt godt kan lide samlingen! Læs anmeldelsen her.

Her er desuden et link til bogens egen side på H Harksen Productions.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik

Vampyr – anmeldelse

Kandors novelleantologi Vampyr er blevet anmeldt på Gyseren.dk. Anmelderen giver samlingen mange roser med på på vejen. De tre noveller, som oprindeligt vandt Kandors vampyrkonkurrence er også hendes favoritnoveller i samlingen, men hun er samtidig meget glad for de andre noveller i samlingen.

Læs hele anmeldelsen her.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik