Tag Archives: anmeldelse

Retfærdig vold anmeldt

Retfærdig-Vold_Cover_webRetfærdig vold er blevet anmeldt, og hold da op, en anmeldelse! Jeg håbede absolut på, at folk kunne lide min krimi, men jeg bliver alligevel vildt stolt over de her flotte ord!

Kan man næsten blive andet, når de skriver sådan her: “Retfærdig vold er en rigtig ‘page turner’, fyldt med uhygge, spænding, konflikter, intriger, usikkerhed og kærlighed.”

Anmeldelsen ligger ovre på Skoleogliv.dk, som også interviewede mig i vinter, og hele anmeldelsen ligger her
.

 

Skriv en kommentar

Filed under Retfærdig vold, Uncategorized

Harry Potter og det forbandede barn

harry-potter-og-det-forbandede-barn-j-k-rowlingJeg har fået lov til at anmelde Harry Potter og det forbandede barn ovre på Børnenes Bøger. Det er fantastisk at blive bedt om at gøre noget, man ville have gjort frivilligt.

Læs anmeldelsen her.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Anmeldelse af Til deres dages ende – Ny dansk fantasy 2012

Den elektriske kanin (www.denelektriskekanin.dk) har anmeldt Til deres dages ende – Ny dansk fantasy 2012, og samlingen får mange roser med på vejen.

Til deres dages ende – Ny dansk fantasy 2012

Blandt andet skriver Jette Holst:

“Jeg læser egentlig ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Stor var derfor min glæde, da ”Til deres dages ende” viste sig at være en rigtig underholdende antologi, hvis indhold slet ikke levede op mine fordomme.”

Læs hele anmeldelsen her.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Kunsten er en ko

Der går en historie om, at Walther Benjamin i sin tid, som ung studerende, sad til en forelæsning og skrev følgende digt:

Die Kunst ist eine Kuh
Sie sagt Muh
Ich sitze hier und höre zu

Nu kan man med en hvis ret sige, at Walther Benjamin selv gjorde sig skyldig i en del muhen sidenhen. Jeg har i hvert fald selv mere end én gang været ved at rive håret ud af mit eget hoved af kedsomhed over Passageværket – men ikke desto mindre, så havde Walther fat i den lange ende, mener jeg. For det kan være frygteligt at høre folk tale om kunst. Netop det der med at sige kloge ting om kunst er en af mine kæpheste, og som kandidat i litteraturvidenskab er jeg nok også ret miljøskadet, for jeg har godt nok hørt mange mennesker sige mange … kloge … ting … om bøger…

Diskussionen går for tiden i dagbladene, i tv og de sociale medier om 50 Shades of Grey af E.L. James, og jeg fandt for nylig ud af, at bogen åbenbart har grundlagt den nye genre mommy porn.  I mine øjne er det endnu et eksempel på en genrebetegnelse, der nemt og mundret dikterer os, hvad vi skal mene om indholdet. Ligesom Chicklit, femikrimi, etnokrimi, dark romance, forskellige former for fantasy – dark, heroic, epic, paranormal, og hvad ved jeg. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor skal litteratur partout sættes i kasser? Efter 100 års modernisme og postmodernistismens opløsning af genrebegrebet, er vi åbenbart tilbage, hvor vi startede: I skellet mellem dem og os. Kært barn har mange navne: Høj/Lav dårlig, fin/populær dårlig, smal/bred dårlig. Rent gruppedynamisk giver det god mening, at man gerne vil definere sig overfor noget andet, som helst skal være dårligere end det, man selv er karakteriseret ved, men come on, altså.

 En god bekendt fortalte mig for nylig, at han ikke læste krimier, fordi det var jo ”ikke ’rigtig’ litteratur”. I den forbindelse overvejede jeg at spørge ham, om krimier da ikke var skrevet med bogstaver og bestod af længere, sammenhængende tekststykker hvis indhold beskrev et narrativt forløb, eller om de måske i stedet udnyttede en hidtil ukendt form for ekstrasensorisk kommunikation og derfor ikke faldt inden for litteraturparametret sådan rent taksonomisk. (I stedet valgte jeg naturligvis den gode, danske reaktion – at lade som ingenting og i stedet tænke ”der fik han så lige at mærke, hvad jeg mente om det!”)

Men hvor er det dog trættende, at al litteratur altid skal have en genrebenævnelse, og at folk skal have så fine fornemmelser om, hvad de læser (og det gælder skam begge veje. Jeg er mange gange på mit studie blevet konfronteret med, at jeg skulle fandeme ikke fortælle nogen, hvad de skulle læse, eller at folk ikke fattede, jeg gad at læse de snobbe-bøger). Aviserne har enormt travlt med at fortælle om fænomenet 50 Shades, og at læse hvad folk skriver om den, er næsten ligesom at se folk blive fanget i at være utro med sekretæren: “Vent, jeg kan forklare…”

Spørgsmålet, som anmeldere og kritikere aldrig helt vil finde svaret på, og som endnu engang er blevet relevant med 50 Shades, er, hvordan de skal forholde sig til, at tusindvis af læsere synes, 50 Shades er fantastisk, når de nu selv mener, den er noget lort. Skal man slutte sig til det begejstrede kor, eller skal man ryste på hovedet? Og netop denne vaklen er utroligt deskriptiv for det fundamentale problem med at fælde dom over kunst. For hvad er definitionen på den absolutte, tidløse, gode kunst? Vi kan alle sammen blive enige om, at hvis en forfatter skriver en banebrydende bog med en enestående æstetik, og den efterfølgende bliver kopieret af 25 andre forfattere, der ikke er ligeså gode håndværkere, så er de 25 andre bøger efterligninger, som forvandler tematikken og de sproglige troper til klichéer. Bevares. Men hvem kan tillade sig at fælde dom over den fantastiske læseoplevelse, de 25 værker ganske sikkert vil resultere i for myriader af læsere? Og gør netop de læseoplevelser ikke de 25 bøger til gode værker for de, som læser dem? Vil man hellere have, at de sætter sig på røven og ser Vild med dans? Tag i stedet at læse en bog. En hvilken som helst bog. Med undtagelse af Passageværket.

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik, Grundlag, stilistik