Jeg fik en mail i forrige uge om, at en novelle, jeg skrev for nylig, Seiðr, er blevet udtaget til at være med i Forlaget Kandors antologi med arbejdstitlen Ny Dansk Fantasy 2012. Og det er jo smadderdejligt, men det er i virkeligheden ikke det, dette indlæg skal handle om.
At jeg nævner Kandors antologi er mere en indledning til det egentlige emne for denne blogpost, for efter at have fået gjort Seiðr (og en anden novelle også) færdig, er jeg så småt begyndt at skotte til min krimi, Skytten, påny. Da jeg forlod Skyttens hovedperson for et par måneder siden, befandt han sig i en øm omfavnelse med en kvindelig kollega. Det er der, jeg er vendt tilbage til ham nu. Og arbejdet med Seiðr har haft en ret interessant effekt på Skytten, for efter at have overladt min helt og hans nye (måske) kæreste til sig selv i nogen tid, var det ret spændende at vende tilbage til alt deres pilleri igen. Det var nemlig tydeligt efter at have ladet manuskriptet hvile, at det var en mandlig fortæller, der beskrev det intime optrin – også selvom jeg oprindeligt havde prøvet at være ret neutral.
Og det fik mig til at tænke lidt på, hvem læseren af denne hypotetiske bog egentlig er. For hvad enten man selv ved af det eller ej, skriver man næsten altid til en bestemt, og typisk endda en ret bestemt modtager. Selvom det langt fra altid er en forfatters intention, kan man meget ofte afkode, hvem en bogs oplagte publikum er.
Præmieeksemplet er Dan Browns bøger om Robert Langdon. Robert er en lækkermås af en single, midaldrende, succesrig akademiker, der klæder sig afslappet men cool, som er en fremragende sportsudøver (hans evner ud i svømningen har simpelthen givet ham tilnavnet ”delfinen” blandt hans studerende), og som har en fantastisk evne til at komme i lag med tiltrækkende kvinder. Sidst men ikke mindst kommer han ud for det ene fantastiske eventyr efter det andet, som han, på grund af sin standhaftige og snarrådige karakter og faglige overlegenhed, altid er i stand til at komme helskindet ud af.
Hvor mange småkvabsede, utilfredse, midaldrende mænd med skjorter fra Mr Jardex kunne ikke godt tænke sig at læse om Robert Langdon og drømme, at det ikke var Robert Langdon, men i stedet dem selv, Jens Jensen, speditør hos Grød, Grød og Grød i Glostrup, der lå bagbundet i en pengetransport med en smuk fransk kvinde? Det er nok lidt, som der står i Peter Plys: ”Jeg tror helst, han vil høre en historie om sig selv.”
Om man som forfatter skeler til sin potentielle målgruppe, når man skriver sit manuskript, det er helt op til forfatteren. Men bevidst eller ej – ligeså snart dine fingre rammer tasterne, foretager du valg, og de valg vil altid vække mere genklang hos nogen end hos andre.
Aske Munk-Jørgensen 