Category Archives: Alt det praktiske

Shh! Jeg researcher!

Jeg blev færdig med et krimimanus for nogen tid siden. Og så fik jeg det betalæst. Og det betød naturligvis, at nu skal jeg skrive det igennem en gang til. Det var helt forventeligt, selvom det virker lidt overvældende. Min plan var at lægge det til side et stykke tid, mens jeg samlede kræfter. Måske ville jeg give mig selv lov til at pusle med nogle andre ting, genoplive et tidligere projekt og generelt lave nogle lidt mere uforpligtende ting i nogle uger.

Men sådan skulle det ikke gå. For jeg er nemlig blevet hvirvlet ind i et projekt, der er helt vildt. Et kæmpe eventyr. Og jeg kan næsten ikke tænke på andet. Det tager al min tid, så spændende er det.

Jeg skal skrive en tegneserie. Og tegneren? Han er en rigtig, ægte tidligere tegner fra Hanna-Barbera – det der hedder Cartoon Network Studios nu. Jeg er vildt overrasket over, jeg har fået den her mulighed, så nu er det bare med at give den gas. Og så er det jo en fantastisk mulighed for at læse mig igennem alle mine gamle Linda og Valentin-, Blueberry- og Moebius-album igen. “Hvad laver du?” “Shh! jeg researcher!”

IMG_0076

Det er den her, jeg skal læse op den 1. marts.

Og som det ikke skulle være nok, er der dumpet to ekstra appelsiner ned i min turban: For det første holder Dansk Forfatterforening et arrangement i forbindelse med Kbh Læser den 1. marts – Mænd i Dansk Forfatterforening – hvor jeg er blevet spurgt, om jeg er interesseret i at læse en novelle op. For det andet skal jeg læse op til Slagtryks oplæsning ved Lille Bogdag 16.-17- april.  At læse op er muligvis den ting, jeg ved mindre om end om at skrive tegneserier, men hey. Det er jo det, der er så vildt ved, at jeg skal prøve det!

På gensyn til Kbh Læser og Lille Bogdag!

 

 

4 kommentarer

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skytten

Enden på begyndelsen. Måske.

Sidst på sommeren blev jeg færdig med råteksten til den krimi, jeg går og pusler med at skrive. Efter at have klappet mig selv på ryggen lagde jeg det væk et langt stykke tid og læste så hele molevitten igennem igen.

Det var en overraskende positiv oplevelse at gense historien efter at have ladet den gære i et stykke tid. Historien gav mening. Mere end jeg havde regnet med. Intrigen hang  sammen, og sproget var okay og nogelunde ensartet på trods af hvor lang tid, jeg havde brugt på skriveprocessen.

Men træerne  vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. For naturligvis var der ting, der ikke fungerede. Kapitler, der skulle skrives om. Plothuller, der skulle fyldes ud og kapitler, der skulle skrives, for at dynamikken fungerede.

Så jeg satte mig til at redigere og gennemskrive. Og den proces har simpelthen været utrolig langstrakt. Da jeg læste manuskriptet igennem, printede jeg det ud og lavede mine rettelse i hånden (af en eller anden grund er det sådan, jeg fungerer bedst). Og den bunke papirer har ligget og stirret anklagende på mig på skrivebordet i evigheder. I en periode føltes det som om, den overhovedet ikke blev mindre. Måske blev den endda lidt større somme tider.

Nu er jeg næsten i mål. Jeg mangler at skrive to korte passager, der skal fungere som overgange til andre kapitler. Maksimalt ti sider.

tired

Jeg har lovet mig selv at være færdig inden jul, og måske, bare måske kan det lade sig gøre. Jeg har det som en marathonløber, der nærmer sig målstregen. Og ikke et af de der fancy marathoner. Ikke sådan noget med Berlin eller New York eller sådan noget. Et provinsmarathon. Om efteråret. I regnvejr. Tænk Galten. Eller Viby Sjælland.

Men det meste udmattende er faktisk at tænke på, at det her dårligt nok er enden på begyndelsen, for nu – næsten – at citere Winston C-funk. For når jeg nu får skrevet de omtalte ti sider, er jeg kun lige nået til betalæsningen. Nu skal jeg til at bede nogen om at læse manuskriptet igennem. Og deres nådeløse blik vil finde alskens ubehageligheder, jeg ikke selv har fundet. Og så får jeg det hele retur og skal skrive det igennem igen. Og så skal jeg læse det hele en gang til, og tage stilling det altsammen på ny. Og skulle jeg komme så langt, er der stadig én uoverskuelig udfordring foran mig. Jeg skal have bogen antaget på et forlag.

 

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Skriveprocessen, Skytten

Velkommen i klubben

I begyndelsen af november fik jeg en invitation til Dansk Forfatterforenings debutantarrangement. Det gjorde jeg, fordi jeg havde udgivet Kærlighedens væsen i sommer.

Jeg er fra jylland, og som alle gode, jyske protestanter vil jeg helst ikke gøre for meget væsen af mig selv. Jeg ved godt, hvor jeg vil hen med mit forfatterarbejde. Det har jeg sådan set vidst hele tiden, men hvis nogen spurgte mig, så var jeg stadigvæk bare  en, der lige kom forbi.

Jeg regner det jo ikke, som min mormor ville sige.

IMG_0477

Noveller, digte, kortprosa – hvornår er man forfatter?

Sådan havde jeg det også, da jeg mødte op i Strandgade forleden aften. Jeg var jo bare en, der lige kom forbi. De rigtige forfattere, det var alle de andre. Johanne Bille, der afmålt og professionelt læste op fra Tænk nu hvis. eller Terje Nordberg, eller Ida Holmegaard, eller alle de andre ekstremt dygtige mennesker, der den aften var mødt for at blive budt velkommen af Forfatterforeningen.

Men undervejs i løbet af aftenen var der alligevel nogle ting, der gik op for mig. Alle vi debutanter var blevet indbudt til arrangementet, fordi vi  var en del af holdet nu. Eller, vi kunne vælge at blive en del af holdet, hvis vi ville. Vi var velkomne. For nu var vi faktisk forfattere. Medlemmer af en  profession. Den venlighed, men på samme tid også den seriøsitet, som  arrangementet signalerede, var en opvågnen for mig.

Jeg har et fast arbejde og en karriere, og sådan kommer det til at blive ved med at være, men skylder jeg ikke både mig selv og andre forfattere at tage mit andet arbejde alvorligt? Hvis jeg signalerer, at jeg ikke tager mit forfatterarbejde seriøst selv, hvordan skulle andre så kunne gøre det?

En (halvdårlig) analogi kunne være brugen af ulønnede praktikanter i kommunikationsbranchen: De laver en professionel persons arbejde, bare gratis. I realiteten lader de af ren og skær begejstring branchen tage brødet ud af munden på folk, der skulle kunne leve af det, de laver.

Hvis jeg ikke lader mig organisere som forfatter, er jeg så ikke lidt som de praktikanter? Er jeg så ikke ham eller hende, der signalerer, at det er jo bare lidt for sjov, det jeg laver, og de der forfattere, dem behøver man ikke tage seriøst? Bare lav en ny royaltymodel, Mofibo.

Er det ikke sådan, det er?

Nu har jeg i hvert fald meldt mig ind i Dansk Forfatterforening. Og når jeg så har udgivet den næste bog, så er jeg rigtig forfatter. Eller, det er jeg i hvet fald, når jeg får udgivet den næste efter den

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Uncategorized

Skovbund – video

Jeg blev inviteret til at læse op på litteraturfestivalen STED i Oslo for nylig. Det kunne jeg ikke være med til, og det ærgrede jeg mig gul og blå over. I stedet for at være der selv, tilbød jeg dem at lave en videoinstallation med det sidste stykke kortprosa, jeg havde udgivet i Lasso. Da jeg først havde foreslået det, kunne jeg slet ikke lade være med at lave den, altså videoen, så jeg kastede mig ud i det – mest for min egen skyld. Resultatet blev bedre, end jeg selv forventede, så nu gør jeg den tilgængelig her.

NB. Jeg undskylder for reklamerne tilsidst. Det er fornøjelsen ved at bruge en gratis videotjeneste. Det, og så at alle mine data nu er tilgængelige for Google og NSA. Mazel Tov, Aske.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik, Kortprosa

Årets danske horrorudgivelser, featuring – mig!

Gyseren.dk har publiceret en liste over årets danske horrorudgivelser indtil videre. Den er ret sjov, af flere forskellige grunde.

For det første, fordi den er temmeligt lang – 19 titler i alt.

For det andet, fordi der udover de forlag, der altid holder fanen højt på horrorfeltet uagtet vejrlig eller folkestemning – Tellerup, Kandor og H Harksen Productions – faktisk er titler fra forlag, der ellers ikke forbindes med såkaldt genrelitteratur: Gyldendal har to titler med. Jeg er ikke specielt velorienteret på området, men det må vel alt andet lige betyde, at der er et bæredygtigt grundlag for danskskrevet gys derude. Og Arena. Da jeg så det, var jeg nærmest ved at falde ned af stolen. Vi lader den lige stå et øjeblik. Arena er med på listen. Arena, hvor Julie Sten-Knudsen er redaktør. Arena, der udgiver Antonin Artaud, Lars Norén, og toneangivende digtere som Peter-Clement Woetmann og Glenn Christian, der altså lander på Gyseren.dks liste med sin genskrivning af J.G. Ballards novellesamling. Kom så ikke og sig noget om at horror per definition er plat eller poppet.

Og for det tredje, ja for det tredje, fordi jeg også er med på listen.

Skriv en kommentar

Filed under Alt det praktiske, Blandet slik