Jeg har en stribe tekster i Floret.se. Sgudælme.
Læs dem her: Subjektive straffrihedsgrunde.
Da redaktøren skrev til mig og sagde, hun godt ville trykke mine tekster, spurgte hun også, om jeg havde nogle ord om mig selv, jeg godt ville have placeret sammen med dem. Efter lang tids masen rundt med computeren, nåede jeg frem til følgende: Aske Munk-Jørgensen (født 1979) er ret almindelig.
Det sad jeg så temmelig længe og gloede på; lige indtil jeg besluttede mig til, at det kunne jeg alligevel ikke bede nogen om at trykke, hvorefter jeg skrev noget andet.
Og nu kan nogen måske indvende, at det er en meget lang og indviklet, og i virkeligheden alt for koket måde at sige på, at jeg blev vildt overrasket og stolt over, at Floret ville trykke mine ting. Men det var ikke desto mindre, hvad jeg blev.
Personer, der regelmæssigt læser denne blog (tak, mor), vil sikkert påpege, at det er nøjagtigt, hvad jeg bliver, hver eneste gang, nogen vælger at trykke noget, jeg har skrevet. Men igen – det er ikke desto mindre, hvad jeg bliver. Hver eneste gang.
Hej, jeg læser også din blog regelmæssigt 😉 hver gang, der kommer noget nyt fra dig..og jeg synes, du er rigtig god til det der med ord..
Hilsen fra Regitze – din fætter Davids mor 🙂
Regitze – hvad katten 🙂 Tak for at følge med. Det er godt at høre, du kan lide det, jeg skriver! 🙂
Hilsen Aske