Jeg har købt et nyt program. Det er ikke dyrt, men det er godt. Så godt, at det nærmest har slået benene væk under mig. Scrivener, hedder det. Mange af jer vil sikkert kende det i forvejen, men det er nyt for mig, og jeg er chokeret over, hvor fremragende, det er.
Jeg har gået et stykke tid og tænkt på, hvad jeg skulle skrive om det, for jeg bliver simpelthen nødt til at dele med nogen, hvad jeg synes om det. Ellers tror jeg, jeg eksploderer.
Og hvorfor nu denne begejstring?
Scrivener er i sin kerne “bare” et tekstredigeringsprogram, men i modsætning til de programmer, de fleste af os sikkert kender i forvejen (Word eller Pages), er Scrivener designet ud fra en ide om, at en tekst skrives i blokke snarere end i én enhed. I stedet for ét tekstdokument, arbejder man med en filmappe, der indeholder hver enkelt tekstdel som en separat fil. Ved hjælp af en synopsisfunktion, har du hele tiden overblikket over dit projekt og kan nemt omorganisere strukturen i din fortælling. Desuden integrerer Scrivener også dine noter og research i det projekt, du arbejder i. På den måde har du alt det, du har brug for, ved hånden – hele tiden.
Jeg kan nok cirka finde ud af at bruge 5% af funktionaliteterne i programmet, men det har allerede haft den interessante effekt, at et romanprojekt, jeg egentlig havde lagt på is, er blevet genoptaget. Jeg havde mistet overblikket over historien, og jeg anede ikke, hvor den var på vej hen, eller hvor jeg skulle sætte ind. Det gør jeg nu. I så høj grad, at jeg har skrevet 8,000 ord på projektet, siden jeg installerede programmet. (Og 5,000 ord på et andet, og, og, og …!)
Pingback: Søndag – Stegemüllers vindue mod verden