Sats

For nylig fik jeg den trykklare pdf af en novelle til gennemsyn. Novellen var mit bidrag til en fantasyantologi fra Forlaget Kandor, som snart kommer på gaden. Det var en gennemført fornøjelse at læse pdf’en. Ikke bare fordi, det er dejligt at se sig selv på tryk (for det er det bestemt også!), men fordi satsen – altså teksten, som den var sat op på siden med forholdet mellem tekst og margen, linjeafstand og skrifttype – bare var virkelig flot.

Og det fik mig til at tænke på noget, som har stor indflydelse på vores læseoplevelse, men som jeg i hvert fald personligt alt for sjældent skænker en tanke: En teksts visuelle fremtræden – satsen eller layoutet. (Til alle jer typografer og grafikere derude: Undskyld!)

Når man sætter en bog, påhviler der en et kæmpe ansvar. Er teksten sat flot, kan det bidrage til at øge tekstens læsbarhed. En ellers kompliceret tekst kan for eksempel forekomme mere overskuelig, og helt grundlæggende får smuk skrift simpelthen ord til at se mere indbydende ud (devisen er – desværre – helt præ-sokratisk: Den her tekst ser smuk. Så må den også være god).

Prøv for eksempel engang at se her. Teksten nedenfor er et ekstremt eksempel på, hvordan man kan gøre satsen til et næsten selvstændigt kunstprodukt i forhold til teksten (klik på billedet for at få det i fuld størrelse).

Omvendt kan en grim sats – fuldstændigt uafhængigt af en teksts indholdsmæssige kvaliteter! – være decideret ødelæggende for læseoplevelsen. Måske kan den endda forårsage, at en læser helt afstår fra at begynde sin læsning. Årsagerne kan være mange: for små margener eller for lille en font. For meget tekst presset ind på en side. For grim en font. For utilgængelig en font.  Alle disse ting bidrager til at få en tekst til at fremstå mere tung, mere utilgængelig og mindre indbydende. Er der for meget tekst på en side, kan det virke udmattende på en læser, fordi vedkommende læser og læser uden at få fornemmelsen af at komme nogen vegne. Se for eksempel opslaget nedenfor.

I de to tilfælde, jeg har brugt i dette indlæg, er det faktisk den samme – eller i hvert fald to meget identiske fonte, der er brugt. Måden de er anvendt på, resulterer bare i to ekstremt forskellige bøger.