Det her site er normalt ikke et nyhedssite, men i dagens anledning er det det altså alligevel. Jeg har i nogen tid fulgt Nikolaj Johansens blog Oktoberland. Nikolaj er en ung forfatterspire, men nu er han altså ikke en spire længere. Han bliver nemlig udgivet på Replikant til Oktober. Det synes jeg lyder rigtigt fedt, så jeg vil skynde mig at slå et slag for den gode sag. Bogen hedder Sære hændelser i Oktoberland, og litteraten i mig kan ikke lade være med at fnise begejstret over alle oktober-referencerne. Nikolaj selv omtaler bogen som en hybrid mellem horror, dark fantasy og spænding, så jeg tror, vi kan glæde os. Her er linket til hans egen blogpost om den forestående udgivelse.