Jeg går for tiden og skriver på en novelle. Jeg vil ikke lægge skjul på, det er en overspringshandling. Stresskonsulenter ville være uenige med mig i, hvorvidt der er noget, der hedder ”burde”, men ikke desto mindre burde jeg nok bruge mine kræfter på Skytten. Skytten er sjov at skrive, jeg har nok stof at tage fat på, og selve skriveprocessen går så hurtigt, at det næsten overrasker mig selv lidt.
Men den her novelle er simpelthen for spændende. Den bliver nødt til at blive skrevet. Jeg har ofte talt om, hvordan jeg får mine ideer, og hvordan jeg finder frem til mine plots. Generelt er der tale om en gradvis proces, hvor et lille frø vokser til noget større, men den her novelle ramte mig simpelthen lige i nakken. Fra lynet slog ned, til jeg vidste, hvordan historien skulle forme sig, gik der nærmest ikke længere tid, end det tog mig at åbne et nyt Word-dokument.
Niels Martinov harsagt, at når man er i gang med et projekt, og man får en ide til noget andet, så tag noterne, saml dem i et dokument og læg så det dokument til side. På den måde risikerer du ikke at glemme dine guldkorn, men du kan stadig koncentrere dig om det, du rent faktisk måtte være i gang med. Siden jeg fik det råd (ikke af Niels Martinov selv, godt nok, for ham kender jeg ikke), har jeg altid prøvet at efterleve det, og indtil nu har det virket helt efter hensigten. I stedet for at arbejde på 25 ting af gangen, kan jeg få alle småstumperne og fragmenterne ud af systemet. Men denne gang var impulsen simpelthen for stærk.
Noveller lever generelt et lidt hensygnende liv i den danske forlagsbranche. Hvis du bliver stor nok, kan du blive bestilt til at skrive en til Ud og Se. Hvis du hedder Helle Helle, kan du også få udgivet samling, men ellers er den korte form svær at afsætte. Uden at vide noget om det, vil jeg godt vove det ene øje og sige, at der er virkeligt langt mellem førsteudgivelser, der er novellesamlinger. Maja Lucas gjorde det med Jegfortællinger i 2007. De små, uafhængige forlag, der skyder op for tiden, er sikkert mere villige til at prøve kræfter med formatet, men selvom der helt sikkert er eksempler derude, er Maja Lucas det eneste, jeg lige kan komme i tanker om uden rigtig at skulle til at researche.
Men det fantastiske ved den her novelle er, at skal sendes ind til en antologi! Så ikke alene har jeg en kanonspændende novelle, der nærmest skriver sig selv, den har også et potentielt fremtidigt hjem. Nu mangler jeg bare, at den rent faktisk bliver antaget…
Aske Munk-Jørgensen 
Rigtigt, novellen har ikke de bedste kår, men helt skidt ser det nu heller ikke ud.
To forfattere, jeg kommer i tanke om (fordi jeg hørte dem på Bogforum) er Mathilde Walther Clark, og Charlotte Weitze (hvis debut i ’96 faktisk var en novellesamling).
Derudover mener jeg egentlig, der er et rigtig godt, fremspirende miljø for de fantastiske genrer med forlag som for eksempel Science Fiction Cirklen og Kandor.
Og med hensyn til ugebladsnoveller, som man faktisk kan blive betalt for, er det ikke nødvendigt at være hverken kendt eller stor – det har jeg helt personlig erfaring med 🙂
Og så selvfølgelig held og lykke med at få novellen færdigskrevet og antaget, når det kommer dertil!
Og så glemte jeg oven i købet lidt:
A. Silvestri debuterede med en novellesamling sidste år.
Og så findes selvfølgelig også http://www.novelleforlaget.dk der udgiver og sælger enkelte e-noveller på deres site.
Hej Nikolaj
Tak for de indsigtsfulde kommentarer. Det er sjovt, du lige nævner Kandor og fantastik, for det er nemlig en fantasynovelle til Kandors fantasyantologi (http://kandor.dk/?page_id=61), jeg går og rumsterer med!