Hvordan ser den gode historie ud? Det er emnet for denne uges indlæg, og selvmodsigende nok vil jeg straks melde ud, at det hverken kan eller vil jeg svare på. Der findes simpelthen ikke noget entydigt svar. Philip K. Dick ville mene noget diametralt anderledes end Günther Grass, der igen ville mene noget helt andet end Dan Brown eller George Perec – og de ville alle sammen have ret!
Hvad jeg imidlertid kan give er nogle få (fire, faktisk) pointers om de elementer eller funktioner i et plot, man med fordel kan inddrage eller undgå, hvis ens historie skal fungere bedst muligt for ens læser.
- Jeg har sagt det tidligere. Nu siger jeg det igen. Dine personers handlinger bør være realistisk motiverede af, hvad den eller de personer ville gøre i en given situation. Ville en person med højdeskræk kaste sig ud fra kanten af en klippe for at slippe væk fra en kødædende zombie? Måske – hvis han eller hun var desperat nok. Hvis du skønner, det er tilfældet, så godtgør det i det, du skriver.
- Undgå deus ex machina. Det ville jeg i hvert fald gøre. Med andre ord bør du ikke lade handlingen i din historie afhænge af ting, der ikke er sandsynlige. Med sandsynlige mener jeg ikke, at dine historier ikke må indeholde kødædende zombier, for de kan sagtens være mere end sandsynlige indenfor rammerne af en bestemt slags historie. Hvad jeg mener er, at hvis din historie handler om zombier, og du ikke på noget tidspunkt har nævnt himmelrummet, asteroider eller forestående meteornedslag, skal du ikke på side 325 pludselig lade din helt eller heltinde blive reddet fra den kødædende zombie ved at en meteor slår ned i hovedet på den.
- I forlængelse af deus ex machina – du kan sikkert næsten regne ud, hvad jeg vil skrive nu. Hvis du har brug for en begivenhed eller en ting til at styre handlingen i den rigtige retning, så introducer den, før du anvender den. Hvis du rent faktisk beslutter dig til, at din helt skal reddes fra zombierne af en meteor på side 325, så introducer meteoren i begyndelsen af din bog. Nu trues jorden ikke kun af zombier, men også af et nært forestående meteornedslag, hvilket gør det meget mere sandsynligt, at din historie slutter med et brag. (Hø.)
- Sidst men ikke mindst – husk at runde din historie af. Det lyder banalt, men det kan faktisk være overraskende svært. Når du fortæller en historie vil du typisk fokusere på et eller to grundlæggende elementer: Hvad sker der med din helt/heltinde, efter verden bliver invaderet af kødædende zombier/trues af gigantiske meteorer, for eksempel? Det er den primære historie, du ønsker at fortælle, men din bog vil typisk indeholde flere figurer end bare din hovedperson, og hvad sker med dem? Hvad med ham fyren, hovedpersonen slår følge med i to kapitler, men som pludselig bare er væk? Går han sine egne veje, fordi han beslutter sig til at hugge et passagerfly og flyve til Svalbard? Du synes måske, det er den overordnede historie uvedkommende, men husk på, at læseren ser dig som en autoritet. Hvis du introducerer et element i plottet, vil læseren naturligt tænke, at du gør det af en grund, og hvis du ikke afrunder det element ordentligt, vil læseren sidde tilbage og undre sig over, hvorfor det overhovedet skulle introduceres til at begynde med. Det skal ikke forstås sådan, at alles historier skal fortælles helt til ende, bare at du bør afslutte de ting du begynder. Forlader vi vores helts sidekick, mens hans fly forsvinder i horisonten er det også helt fint, bare du godtgør overfor læseren, at her forlader vi altså ham.
Aske Munk-Jørgensen 